Annonce
Indland

Produktive bævere volder kvaler for jyske skovejere

Skovbruget efterlyser plan for forvaltning af bævere, som i stigende grad giver problemer for jyske lodsejere.

En voksende bestand af bævere er blevet et stigende problem for skovbruget.

Det forklarer Peter Arnold Busck, der er medlem af bestyrelsen i Dansk Skovforening.

- Vi er ved at undersøge det. Men vi har endnu ikke overblik over omfanget af beskadigede arealer og det eksakte beløb, der drejer sig om.

- Men vi kan se, at det er et stigende problem, fordi bæverne spreder sig fra det oprindelige udsætningsområde omkring Klosterheden, siger Peter Arnold Busck.

I 1999 blev 18 bævere genudsat i Klosterheden Statsskovdistrikt i Nordvestjylland.

Bæveren blev ellers udryddet af jægere i Danmark for over 1000 år siden. Med genindførelsen af bæveren var ambitionen at skabe en mere varieret natur langs vandløbene.

Naturstyrelsen har tidligere skønnet, at de 18 bævere nu er blevet til 200. Spørger man Dansk Skovforening er tallet snarere 250.

Problemet er, at bæveren ikke nøjes med at boltre sig på de statslige arealer. Private lodsejere mærker i stigende grad bæverens tilstedeværelse.

- Det gør de, fordi bæveren gnaver i træer, der senere skulle blive til tømmer. Desuden skaber de dæmninger, der betyder, at vandstanden hæves op til en halv eller en hel meter. Det kan så overrisle produktionsarealer, der før var tørre, siger Peter Arnold Busck.

Han efterlyser en forvaltningsplan for bæver, som indeholder retningslinjer for, hvordan gnaveren skal håndteres.

En af de lodsejere, der har problemet helt inde på livet, er Find Andersen-Fruedahl. Han bor nær Klosterhede Plantage mellem Holstebro og Lemvig.

Sidste år anlagde han danmarkshistoriens første retssag om kompensation for bæverskader.

Han endte med at tabe sagen. Nu afventer han så, at sagen behandles i landsretten.

- Jeg mener, at Danmark er for lille til at huse bævere. De raserer private haver og ødelægger brinkerne langs vandløb, siger Find Andersen-Fruedahl.

Naturstyrelsen har sat et strømførende hegn op ved et vandløb, der passerer hans arealer. Men det har ikke løst problemet.

- Det har bare ført til, at bæveren nu holder til i en af mine søer og har gravet kanaler under jorden ud til vandløbet, siger den vestjyske lodsejer.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) oplyser til TV2, at en bæverhandlingsplan er under udarbejdelse.

Det har lørdag ikke været muligt for Ritzau at få en uddybende kommentar fra ministeren.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing