Provokunstner har flere projekter i ærmet

Kunstambitionerne førte ham til Danmark, og en forelskelse gjorde tilværelsen i Norden permanent.

Arkitekt og kunstner Marco Evaristti, hvis kunstværker ofte er provokerende og handler om tabuer, fylder tirsdag 25. april 60 år.

Han er født i Santiago, Chile, men flyttede som ung til København for at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

I København blev han forelsket og gift med en dansk kvinde, så han valgte at blive, fortæller han. Og i dag føler han sig mest af alt som dansk.

- Jeg er en meget stor blanding, men mit hjem er i Danmark, fordi min familie er derfra.

Han blev skilt efter 27 års ægteskab med kvinden, som han har tre voksne børn sammen med.

I dag har han et kunststudie i København, men arbejder også internationalt. Han har for eksempel et studie i Bangkok, Thailand, og holder sig godt beskæftiget med sin passion for arkitektur og kunst.

Marco Evaristti vil fortsætte med at lave kunst, så længe han kan, og har gang i flere projekter. For eksempel vil han bestige Mount Everest, hvor han på vejen ned igen vil samle affald og bruge det til et projekt.

Et af hans mere provokerende kunstværker, som hos mange nok vækker genklang, er fra 2000. Installationen bestod af ti blendere med vand og levende fisk i.

På kunstmuseet Trapholt i Kolding kunne publikum vælge at tænde for blenderne, hvorved fiskene ville dø. Otte blendere blev tændt af publikum.

Evaristti ville med projektet afprøve teorien om, at mennesket selv er herre over liv og død, og vise, at der findes tre typer mennesker.

Sadisten, der ville tænde for blenderen, voyeuren, som ville nyde at kigge på, og moralisten, som ville gribe ind over for en person, der agtede at tænde for blenderen.

Installationen vakte stor opsigt, og Dyrenes Beskyttelse meldte sagen til politiet. Både Evaristti og museet gik dog fri.

Installationen var et eksempel på Evaristtis kunstform, der ofte tvinger publikum til at kigge på livet fra obskure eller paradoksale vinkler, ligesom det også beskæftigede sig med et tabu som døden.

En genre inden for kunsten, som han stadig dyrker den dag i dag.

/ritzau/