Forholdet mellem Grønland og Danmark kan blive yderligere belastet, hvis det australske mineselskab Energy Transition Minerals trussel om en milliarderstatning mod Danmark og Grønland føres ud i livet.
Det siger Christian Friis Bach, der er medlem af Folketingets Grønlandsudvalg for De Radikale, efter at selskabet har opgjort et erstatningskrav på op mod 76 milliarder kroner.
Et beløb, som selskabet vil kræve, hvis det ikke får en udvindingsaftale i Kvanefjeldet i Sydgrønland.
- Jeg håber bestemt ikke, at det fører til en langvarig retssag eller et erstatningskrav. Men skulle det ske, frygter jeg, at det vil det trække dybe spor i samarbejdet mellem Grønland og Danmark, siger Christian Friis Bach.
Også Grønlands ønske om selvstændighed risikerer at lide skade, de det vil kræve økonomisk uafhængighed af Danmark.
Den kan være svær at opnå, hvis der skal betales en så stor erstatning.
- Hvis sagen trækker ud, eller det ender med en erstatning, vil det også kunne påvirke de økonomiske investeringer, som er vigtige, hvis Grønland skal være selvstændig, siger Christian Friis Bach.
Det er dog vigtigt at have for øje, at selskabet ikke på nuværende tidspunkt stiller krav om erstatning.
- De går ikke efter pengene, men efter en udvindingstilladelse. Kan de ikke gennemtrumfe den, vil de gennemtrumfe en erstatning.
Gennem det seneste år er relationen mellem Grønland og Danmark forværret. Blandt andet har landsstyreformand Múte Egede kritiseret udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en sag om udnævnelse af en arktisk ambassadør.
Andre grønlandske politikere har givet udtryk for, at Danmark i en række sager har udvist manglende respekt for Grønland som en ligeværdig partner i rigsfællesskabet.
Den konflikt kan sagen puste yderligere til, siger Christian Friis Bach.
- Derfor håber jeg, at Danmark og Grønland kan stå sammen i den her sag.
Hvem der skal betale en eventuel erstatning er uvist. Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, må det være Grønland.
- Frihed og ansvar går naturligvis hånd i hånd. Jeg betragter danskere og grønlændere som broderfolk. Men har man bedt om at hjemtage et område, må man også selv stå til ansvar for det. Ellers vil uansvarlighed jo blive gratis, skriver han på Twitter.
Anderledes stiller Karsten Hønge, der er SF's grønlandsordfører, sig. Hvis Grønland anmoder om hjælp, så må Danmark træde til, siger han.
- Det er et grønlandsk anliggende, men hvis der kommer et ønske om hjælp, så skal vi stå 100 procent bag Grønland.
/ritzau/
-
Christian Friis Bach (TH) fra De Radikale mener, at et erstatningskrav i sagen om Kvanefjeld vil kunne trække dybe spor i forholdet mellem Danmark og Grønland. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
