Annonce
Indland

Regioner: Næste uge vil antallet af nye vaccinationer falde

Vaccinationerne mod coronavirus begyndte den 27. december i Danmark. Man skal have to stik. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når andet stik af coronavaccinen skal gives, vil antallet af nye vaccinationer falde, siger regionerne.

Der kan forventes en nedgang i antallet af nye daglige vaccinationer mod corona fra næste uge.

Det oplyser Danske Regioner, som dog siger, at det afhænger af, hvor mange doser vacciner Danmark får hjem. Vurderingen er baseret på de nuværende meldinger om de kommende leverancers størrelse.

Regionerne har nemlig - som Sundhedsstyrelsen har bebudet det - ikke lagt doser af coronavaccine til side til andet stik, men derimod brugt doserne hurtigst muligt. Så når man begynder at give andet stik, bliver der kun få doser tilgængelige til dem, der skal have første runde.

- Antallet af daglige vaccinationer afhænger helt af, hvor mange vacciner Danmark får hjem. Ud fra de nuværende meldinger om de kommende leverancers størrelse forventer vi dog, at der vil ske en nedgang i antallet af nye vaccinationer fra næste uge, skriver Danske Regioner i en kommentar.

- Hvis Danmark får flere vacciner hjem, er regionerne imidlertid klar til at opskalere vaccineindsatsen og vaccinere endnu flere danskere om dagen end hidtil, skriver regionerne.

I Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender er det dog først om to uger i uge 4, at man planlagt begynder med andet stik til plejehjemsbeboere.

Men ifølge Danske Regioner lyder det altså til, at andet stik påbegyndes allerede i næste uge, hvor der er gået tre uger, fra de første blev vaccineret.

Natten til tirsdag har Danmark modtaget de første 5000 doser vaccine fra firmaet Moderna. Alle de doser bliver brugt til sydjyske borgere.

I forvejen får Danmark leverancer af coronavaccinen fra Pfizer og BioNTech. Det er den, der hidtil er blevet vaccineret med, og med den har man nået at vaccinere 117.104 borgere.

Der blev imidlertid kun vaccineret 653 mandag. Det er det laveste daglige antal, siden man begyndte at vaccinere den 27. december.

Ifølge Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), skyldes det, at regionerne ikke har flere doser vaccine til rådighed nu - alle er brugt.

Der er dog flere på vej. De næste uger vil der ankomme enten 56.550 eller 59.475 doser af vaccinen ugentligt fra Pfizer og BioNTech, viser en oversigt fra Statens Serum Institut.

Der vil også komme et stigende antal leverancer af doser af Modernas vaccine. I uge 7 vil der eksempelvis komme 48.000 doser af denne.

Regionerne skriver, at man sørger for, at vaccinationerne "hurtigst muligt kommer ud i skuldrene på danskerne".

- Men for at regionerne kan vaccinere danskerne, er vi afhængige af, at Danmark får leveret nogle vacciner. Derfor vil det daglige antal vaccinerede danskere afhænge af, hvor mange vacciner vi har fået hjem til Danmark.

  • DENMARK Vaccination center in Slagelse
    Vaccinationerne mod coronavirus begyndte den 27. december i Danmark. Man skal have to stik. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing