Det er bekymrende, at sygeplejersker tier om forhold, men whistleblowerordning er ikke løsning, siger formand.
Hvis en sygeplejerske oplever kritisable forhold, skal de frem i lyset. Det er både de ansattes ret og pligt at ytre sig - også når det sker offentligt eller i pressen.
Det siger Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, efter at en undersøgelse viser, at 28 procent af landets sygeplejersker holder viden om kritisable forhold i sundhedsvæsenet inde.
Selv når de mener, at offentligheden bør kende til dem.
- Det bekymrer mig, at så mange sygeplejersker oplever en begrænsning i deres ytringsfrihed, siger Ulla Astman.
- Det vigtigste er, at man ytrer sig. Både at man bruger de etablerede systemer såsom tillidsmænd, men også at man ytrer sig offentligt, hvis man oplever, at det er svært at komme igennem den anden vej, siger hun.
Det er en analyse fra Dansk Sygeplejeråd og Megafon, der viser, at godt hver fjerde sygeplejerske vælger tavshed frem for kritik, når de oplever dårlige forhold i sundhedsvæsenet.
Men politikere har brug for, at den slags kommer frem. Især hvis det er til skade for patienterne, lyder det fra Ulla Astman.
Flere sygeplejersker peger på, at de tier, fordi de frygter en fyreseddel eller andre repressalier. Nogle kommuner har valgt at oprette en whistleblowerordning, men det er ikke optimalt, mener Astman.
- Jeg synes, at det skal være muligt at bruge sin ytringsfrihed uden at være bekymret. Jeg har fuld respekt for de regioner, der har valgt at indføre ordningen, men jeg vil hellere have, at der er tryghed for, at man som ansat kan ytre sig frit, siger hun.
Ifølge analysen er sygeplejerskerne tavse om, at patienter bliver bedøvet på grund af travlhed og højt arbejdspres. Eller at borgere, der ikke er færdigbehandlet, bliver udskrevet.