Annonce
Indland

Roskilde Festival: Dødsulykke i 2000 forandrede industrien

I alt ni mennesker blandt publikum under Pearl Jam-koncerten for 20 år siden mistede livet: tre danskere, tre svenskere, en tysker, en australier og en hollænder. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Dødsulykke under koncert på Roskilde Festival for 20 år siden gav ny forståelse for sikkerhed, mener talsmand.

Det er tirsdag 20 år siden, at ni mennesker omkom under en Pearl Jam-koncert på Roskilde Festival.

Dødsulykken har stor betydning for, hvordan både festivaler og koncerter bliver gennemført i dag.

Det fortæller Henrik Bondo Nielsen, som i år 2000 havde ansvaret for musikscenerne på Roskilde Festival. I dag er han chef for festivalens deltagerdivision, som har ansvaret for service og sikkerhed på festivalen.

- Det er en hændelse, der har betydet utroligt meget både for Roskilde Festival og for hele livemusikindustrien.

- Der er så meget, der er forandret, i den måde vi tænker og udfører festival på, som kan spores tilbage til netop den ulykke, siger Henrik Bondo Nielsen.

Han peger konkret på, at der i dag er et stort netværk for festivaler, hvor de kan udveksle erfaringer. Desuden gav ulykken en meget større forståelse for hele sikkerhedsspørgsmålet.

Derfor er festivaler og koncertsteder i dag bedre til at indrette musikområder, skabe sikre rammer og håndtere svære situationer, lyder det fra Henrik Bondo Nielsen.

Pearl Jam optrådte 30. juni 2000 på Roskilde Festivals hovedscene, Orange Scene. Her betød et pres blandt 50.000 publikummer, at flere blev mast og kvalt eller ikke kunne få luft.

Ifølge en senere redegørelse opstod presset bagfra på grund af dårlig lyd. Det førte til, at festivalgæster flyttede længere og længere frem. På et tidspunkt væltede 50 personer og lå nærmest i lag ovenpå hinanden.

I alt ni mennesker blandt publikum mistede livet: tre danskere, tre svenskere, en tysker, en australier og en hollænder.

Pearl Jam har i en udtalelse på bandets hjemmeside angret tiden efter ulykken. Hverken bandet eller festivalen håndterede tiden efter ulykken på en god måde, lyder det fra bandet i selvransagelsen.

Roskilde Festival fortryder ikke noget specifikt om den efterfølgende håndtering af ulykken i dag.

- Jeg tror, at alle gjorde deres alleryderste for at gøre de rigtige ting i en svær situation, siger Henrik Bonde Nielsen.

- Når man kigger tilbage på, hvad vi hver især gjorde - Pearl Jam som artist og vi som arrangører - så kan man sikkert godt finde noget i detaljen, som man ville ønske at have gjort en smule eller meget anderledes.

Roskilde Festival har tirsdag blandt andet markeret 20-årsdagen med et opslag på Facebook.

Opslaget viser et billede af en sten, der er rejst til minde om de ni ofre i 2001. Stenen bærer inskriptionen "how fragile we are"(Hvor skrøbelige vi er, red.) og er omgivet af ni piletræer og ni mindre sten.

Link til Pearl Jams udtalelse på bandets hjemmeside
  • , Roskilde Festival 2000
    I alt ni mennesker blandt publikum under Pearl Jam-koncerten for 20 år siden mistede livet: tre danskere, tre svenskere, en tysker, en australier og en hollænder. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing