Annonce
Indland

Sådan ser spillemarked ud efter EU-dom

Monopolet på væddemål og online-kasinospil står for fald. Lotto er stadig forbeholdt Danske Spil.

Udenlandske spiludbyderne vil fremover kunne tilbyde danske spillefugl væddemål og kasinospil på internettet med myndighedernes velsignelse.

Det står klart, efter EU-Kommissionen tirsdag har godkendt den lovpakke, som skal liberalisere det danske spilmarked. Loven vil kunne træde i kraft til nytår, meddeler Skat.

Til den tid vil udenlandske bookmakere kunne tilbyde væddemål på alt fra sport og politik til X Factor - såvel på internettet som i butikker. Desuden vil de kunne tilbyde kasinospil som roulette, poker og bingo.

- Danske Spil har i princippet kunnet udbyde online kasinospil, men har ikke gjort det, forklarer Lars Henry Nielsen, kontorchef i Skatteministeriet.

- Så på mange måder bliver det et nyt marked, hvor mange danskere i dag spiller hos ulovlige spiludbydere. Og en vigtig del af loven er at få det under kontrollerede former, påpeger han.

Han henviser til, at udenlandske spiludbydere i flere år har tilbudt danskerne forskellige spil via internettet, uden at myndighederne har kunnet kontrollere det.

Med den nye lov skal selskaberne godkendes af myndighederne, som samtidig får mulighed får at holde de uautoriserede udbydere ude af landet med spærringer på internettet og i betalingssystemerne.

- Vi kommer forhåbentlig det ulovlige spil til livs, og får givet danskerne mulighed for at spille under kontrollerede former, siger Lars Henry Nielsen.

- Vi har i realiteten haft en de facto-liberalisering i flere år. Nu får vi lovliggjort det hele, så vi kan opfylde hensynene bag spillelovgivningen, tilføjer han.

Danske Spil vil trods liberaliseringen fortsat have monopol på det populære og for myndighederne særdeles indbringende Lotto-spil samt blandt andet skrabespil.

Lovændringen kommer alt andet lige til at betyde færre indtægter til Danske Spil, men det betyder dog ikke, at de såkaldte tipsmidler, som støtter det danske foreningsliv, bliver mindre.

De tabte indtægter kompenseres nemlig, blandt andet med indtægter fra Klasselotteriet. Også den danske stats indtægter fra spilmarkedet ventes at være uændrede.

- Vi har ikke regnet på det siden, men i forbindelse med lovforslaget lavede vi beregninger, og for staten går det stort set i nul, oplyser Lars Henry Nielsen.

/ritzau/

Annonce
Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Annonce
Annonce
Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Liveblog

Kongen havde særlig mønt med

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag