Annonce
Indland

Sjællandsk politi opfordrer borgere til at blive indenfor i blæsevejr

Politikredse får mange meldinger om væltede træer. På Midt- og Vestsjælland opfordres folk til at blive inde.

Et kraftigt blæsevejr bevæger sig ind over Danmark, og søndag eftermiddag har det nået Sjælland.

Det får Midt- og Vestsjællands Politi til at opfordre borgere til at blive inden døre. Det skriver politikredsen på det sociale medie Twitter.

- Vi får mange anmeldelser om væltede træer samt tagsten og skilte, der blæser sig løse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi opfordrer folk til at blive inden døre hvis muligt og være forsigtige, hvis I bevæger jer ud, skriver politikredsen kort efter klokken 16.00.

Midt- og Vestsjællands Politi dækker et område, der går fra omkring Sjællands Odde i nord, Køge i øst og Kalundborg i vest.

Til TV 2 siger vagtchef Brian Bakmand, at politikredsen har fået omkring 20 henvendelser om for eksempel væltede træer inden for "de seneste par timer".

Men der er indtil videre ikke meldinger om større ulykker i relation til vejret, siger Brian Bakmand til TV 2.

Også hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kommer der lige nu "en del meldinger" om væltede træer og flyvende genstande.

Vagtchef Heidi Grandt Andresen siger til Ritzau, at politikredsen har fået 15 anmeldelser relateret til vejret fra klokken 15 og frem til cirka klokken 17.30.

Ingen af anmeldelserne er alvorlige. Men politiet opfordrer stadig borgere til at passe på:

- Blæsten har nu fået godt fast i vores kreds.

- Pas på, hvis du skal ud og køre og sørg ligeledes for at sikre trampoliner, havemøbler og andre lette genstande, så de ikke skal findes i naboens have i morgen, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Vinden har søndag bevæget sig øst over Danmark, og det har i løbet af dagen skabt problemer flere steder i Jylland og på Fyn.

Blandt andet frarådes vindfølsomme køretøjer på Vejlefjordbroen på grund af kraftig vind. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter kort før klokken 18.

Information om Københavns Lufthavn hos DR

- Vinden forventes at aftage sidst på aftenen, skriver Vejdirektoratet.

Vejret har dog indtil videre ikke skabt problemer for fly, der skal lette og lande i Københavns Lufthavn. Til gengæld kan man få ændret sin gate, hvis man skal flyve fra lufthavnen søndag aften. Det skriver DR.

Blæsevejret forhindrer nemlig lufthavnen i at bruge dets mobile trapper til at få passagerer af og på flyene. I stedet skal alle fly hen til en gate, hvor der findes en fast bro til ombordstigning.

Tidligere er vindfølsomme køretøjer også blevet frarådet i en periode på Lillebæltsbroen og Sallingsundbroen, og færgeafgange har været aflyst.

Togtrafikken er også blevet indstillet flere steder. Det er blandt andet sket på strækningen fra Aarhus til Langå og Struer.

I Grenaa væltede en dele af en mur fra det tidligere Rembrandt, som for nylig brændte, omkring klokken 13, og murbrokkerne ramte naboens lejlighed og smadrede flere ruder. Det skriver TV 2 Østjylland.

/ritzau/

Information hos TV 2 om vejropkald til politi
Artikel hos TV 2 Østjylland
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t