Annonce
Indland

Skal dobbelt-tjekke kontanthjælpsmodtagere

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Foto: Polfoto/Pedersen Rune Aarestrup

Beskæftigelsesminister vil have kommunerne til at undersøge, om syge kontanthjælpsmodtagere nu også virkelig er for syge til at arbejde.

I et brev til alle landets 98 kommuner henviser Troels Lund Poulsen til, at Odense Kommune har haft succes med at gå sygemeldte kontanthjælpsmodtageres lægeerklæringer efter i sømmene.
På den måde er ni ud af 10 indvandrerkvinder blevet erklæret jobparate.
- Helbredsmæssige problemer er ikke nødvendigvis en hindring for, at mennesker kan modtage en målrettet hjælp med et klart jobperspektiv,« skriver beskæftigelsesministeren.
- Jeg vil derfor opfordre jer til at gennemgå de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i jeres kommune og se på, om flere kan få en beskæftigelsesrettet indsats i stedet for at være passive. Det vil være til stor gavn for den enkelte, men også vores samfund som helhed, at få flere i job.

Troels Lund Poulsen, der, som tidligere beskrevet af Ritzau, i sidste uge besøgte Beskæftigelsesforvaltningen i Odense, understreger over for Information, at opfordringen netop gælder alle og ikke kun indvandrere:

- Det er alle kontanthjælpsmodtagere. Selv om erfaringerne fra Odense Kommune selvfølgelig ikke nødvendigvis gælder 1:1 for andre kommuner, så har det vist sig at være en god idé at vende bunkerne i forhold til både borgere med anden etnisk baggrund og danske borgere. Tallet er nok mindre for sidstnævnte gruppe, men stadig højt, siger beskæftigelsesministeren til Information.

Det var i forbindelse med en gennemgang af de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, som havde sparsom eller ingen erfaring med arbejdsmarkedet, at Odense Kommune opdagede, at ikkevestlige indvandrerkvinder udgjorde knap en fjerdedel af gruppen. Ud af 3.400 personer er de 846 indvandrerkvinder fra et ikkevestligt land. Samme gruppe udgør ellers kun seks procent af Odenses befolkning. På landsplan modtager flere end hver 10. kvindelige indvandrer eller efterkommer, helt nøjagtig 11,9 procent, en kontanthjælpsydelse og er samtidig vurderet som »ikke jobparat«. Til sammenligning er andelen blandt danske kvinder på 2,2 procent, viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere har lavet for DR Nyheder.

I praksis har en leder, læge og socialrådgiver i fællesskab gennemgået sagerne om indvandrerkvinderne, der på papiret var for syge til at arbejde. Af dem viste det sig, at 10 procent var decideret syge og dermed »ikke jobparate«. Men for de resterende 90 procent var det ikke helbredet alene, der holdt dem væk fra arbejdsmarkedet. I stedet var det en blanding af dårlige sprogkundskaber, lav motivation og familiemønstre.

SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, der i 00'erne var medlem af byrådets beskæftigelsesudvalg i Odense Kommune, kalder det en god idé »at vende nogle bunker«.

_Det er fint at identificere, hvem det er muligt at bringe tættere på arbejdsmarkedet. Men det er ikke noget værd, hvis man kun vender bunker og identificerer, hvem man kan gøre arbejdsmarkedsparat. Det bliver først noget værd, hvis man er villig til at investere i den anden halvdel af opgaven: Rent faktisk at få rykket folk ind på arbejdsmarkedet. Det sker ikke ved tankens kraft, men kræver hjælp til for eksempel uddannelse og så selvfølgelig nogle virksomheder, der er villige til at åbne dørene.

Det vil beskæftigelsesministeren ikke afvise. Men Troels Lund Poulsen henviser til, at forudsætningen for at finde ud af, om kontanthjælpsmodtagerne er i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet, begynder med at vende bunkerne.

- Den anden del er selvfølgelig at sikre, at der kommer jobåbninger til dem. Men det kommer vi også til at opleve nu, hvor antallet af småjob er stigende, og virksomheder efterspørger arbejdskraft. Det er det helt rigtige tidspunkt at sætte ind nu, hvor vi har lagt krisen bag os, og der begynder at komme flaskehalse, siger beskæftigelsesministeren til Information.

  • Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Foto: Polfoto/Pedersen Rune Aarestrup
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"