Krig og uvished går ud over ukrainske børns motivation i skolen

Mange af de ukrainske børn og unge, der er blevet indsluset i den danske folkeskole det seneste år, kæmper med motivationen til at lære.

Det siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

- Familierne har troet, at de skulle være her kortvarigt, fordi man troede, at krigen ville blive kortvarig.

- Den tidshorisont er pludselig blevet flyttet - for hvornår kan de vende hjem, og hvad skal der ske.

- Det gør noget ved børns motivation i forhold til at komme i skole og lære noget, siger han.

Det er ét år siden, at Rusland invaderede Ukraine og sendte millioner af ukrainere på flugt.

Danmark har modtaget cirka 30.000 ukrainske statsborgere, primært kvinder og børn, der har fået midlertidigt ophold.

Cirka 5300 ukrainske børn i alderen 6 til 16 år var i januar indskrevet i grundskolen.

Nogle steder er de blevet integreret i den almindelige undervisning i klasserne, andre steder er der lavet særlige modtageklasser udelukkende med ukrainske elever.

- Jeg synes, vi har løftet den opgave, vi er blevet pålagt, ud fra de betingelser og rammer vi har haft.

- Men der er selvfølgelig sproglige vanskeligheder. Nogle kommer med et fornuftigt engelsk og tysk, men mange kommer bare med ukrainsk-russisk. Det giver sproglige udfordringer, og der er ikke ret mange tolke, siger Claus Hjortdal.

Usikkerheden for fremtiden og savnet af familiemedlemmer i Ukraine sætter sig ifølge skolelederformanden tydelige spor hos de ukrainske børn. Særligt de ældste af dem.

- De står med en kæmpe usikkerhed, og det betyder, at de er ret ulykkelige i forhold til deres livssituation. Det gør, at de kan have svært ved at finde overskud til også at lære noget, siger Claus Hjortdal.

Der er dog ikke meget, skoleledere og lærere kan stille op i den situation, mener han.

- Vi kan kun prøve at hjælpe og støtte, så godt vi kan, og sørge for en hverdag, der trods alt har noget glæde, læring og også noget barndom i sig, siger han.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen deler skolelederens bekymring for den manglende motivation.

Han mener, at opgaven med at indsluse ukrainerne har været præget af, at der har manglet både penge og kvalificerede hænder til opgaven.

- Det ser heldigvis bedre ud nu, end det gjorde sidste forår. Der er flere kommuner, der har oprettet modtageklasser eller sender ukrainske børn ud i klasserne med sprogstøtte.

- Det er ikke hensigtsmæssigt at blive kastet direkte ud i en almindelig klasse, når man kommer hertil og ikke kan sproget, siger Gordon Ørskov Madsen.

/ritzau/