Socialdemokraterne og SF vil begrænse reklamebudgetterne på landets ungdomsuddannelser.
Reklamer i den lokale biograf, store plakater på bybusser og reklamefilm i regionalt tv.
Sådan brugte danske uddannelsesinstitutioner - eksklusive universiteterne - i 2010 428,4 millioner kroner på markedsføring, og det er ifølge S og SF alt for mange penge, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Pengene bør bruges mere fornuftigt, eksempelvis på undervisningsmaterialer og undervisning, siger Nanna Westerby, uddannelsesordfører for SF, til Jyllands-Posten.
S og SF foreslår derfor et etisk reklamekodeks, der skal føre til, at uddannelserne kollektivt sænker forbruget. Hvis det ikke hjælper, skal der indføres et loft over, hvor mange penge uddannelserne må bruge på markedsføring.
Uddannelserne er finansieret via taxametertilskud fra staten, hvilket betyder, at de får penge fra staten per elev, som de uddanner, og derfor har de et incitament til at tiltrække flere elever.
Bo Svane Møller, formand for Danmarks Vejlederforening, kalder omfanget af uddannelsesreklamer målrettet landets unge for "massivt".
På spørgsmålet om, hvorvidt færre reklamer ville få færre unge til at tage en uddannelse, siger han, at "det ikke ville betyde ret meget":
- De fleste vælger uddannelse lige efter folkeskolen, og da bliver de alligevel præsenteret for ungdomsuddannelserne. Mest af alt betyder reklamerne, at skolerne hugger elever fra hinanden, siger vejledernes formand til Jyllands-Posten.
Peter Amstrup, der er formand for Danske Erhvervsskoler, som årligt bruger 76 millioner kroner på markedsføring, mener ikke, at det kan være anderledes:
- Skolerne er selvejende institutioner, og det er en del af forretningen, at man viser sin profil frem. Alt andet ville være mærkeligt, siger han.
/ritzau/