Et højt gennemsnit eller en optagelsesprøve som adgangskrav til læreruddannelsen er en god idé.
Det mener formanden for Skolelederne, Anders Balle, der håber, at det vil give hele uddannelsen et løft.
- Hvis adgangsbegrænsninger kan medvirke til at sikre, at det er rigtig dygtige studerende, der kommer ind på læreruddannelsen, så er det en rigtig god idé, siger han og tilføjer:
- Problemet er, om der så vil være nok, der søger. Men hvis det samlet set kan være med til at gøre læreruddannelsen lidt mere prestigefyldt og attraktiv, så er det et rigtig godt projekt.
I dag kan alle med en studentereksamen blive optaget på de fleste professionshøjskoler, hvis blot de har fået et syvtal i ét af læreruddannelsens linjefag.
Men fremover skal studerende have et samlet gennemsnit fra deres studentereksamen på syv på den nye 12-trins skala for at komme direkte ind. Har de ikke gennemsnittet, skal de gennem en optagelsesprøve.
Adgangsbegrænsningen er et element i det forlig om læreruddannelsen, som ifølge Politikens oplysninger ventes at falde på plads i løbet af fredagen.
Han peger på Finland, hvor læreruddannelsen er en af de mest populære og prestigefyldte uddannelser på universitetet.
- Der er lang ventetid for at komme ind. Det er vi jo stærkt misundelige på, siger Anders Balle.
I sidste ende vil det føre til flere, dygtige lærere, og det er der behov for, mener Anders Balle.
- Det er det, der er meningen med det hele. Der er behov for, at vi skal have de dygtigste lærere, hvis vi skal nå de bedste resultater, siger formanden.
- Det er ikke en kritik af de nuværende lærere, men der er et stort frafald på læreruddannelsen. Det handler om at få flere dygtige lærere ud.
Læreruddannelsen optog sidste år 3458 studerende.
/ritzau/