Annonce
Indland

Små indkøbscentre genåbner - regner ikke med stort rykind

Hvidovre Stationscenter er et af de centre, der kan åbne igen fra tirsdag. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Tirsdag får mindre indkøbscentre lov til at genåbne. Flere regner ikke med at blive væltet bagover af kunder.

Tirsdag bliver det igen muligt at handle i butikkerne i nogle af landets mindste indkøbscentre.

Det sker i forbindelse med, at indkøbscentre på under 15.000 kvadratmeter får lov til at genåbne som led i den trinvise genåbning af Danmark.

Blandt andet bliver det igen muligt at handle i samtlige butikker i centre som Hvidovre C og Nørrebro Bycenter.

Det har stor betydning for såvel centrene som de butikker, der har lejet sig ind i centrenes lokaler. Det fortæller Christian Schreiber, center manager for Hvidovre C og Nørrebro Bycenter.

- Det er selvfølgelig meget afgørende. Især for vores lejere, som for manges vedkommende har været nedlukket i en efterhånden lang periode og har måttet vente på hjælpepakker og så videre.

- Så alle, inklusive os, glæder sig utrolig meget til at åbne igen, få en normal drift og invitere vores kunder indenfor, siger Christian Schreiber.

Selv om landets indkøbscentre blev bedt om at lukke i december sidste år, så har enkelte butikker alligevel kunnet holde åbent i centrene.

Det drejer sig om essentielle butikker som eksempelvis fødevarebutikker og apoteker.

Men fra tirsdag må alle de andre butikker også åbne igen og begynde at tage imod kunder.

Christian Schreiber forventer dog ikke, at det betyder, at der tirsdag kommer ekstraordinært mange kunder.

- Jeg håber selvfølgelig, at alle vores faste kunder kommer tilbage og har savnet os.

- Men man har jo set, at resten af Danmark næsten har haft åbent i en lille måneds tid. Så jeg forventer egentlig ikke, at der kommer noget stort pres på kapaciteten, siger han.

Heller ikke i Helsingør Bycenter, der ligeledes må genåbne fra tirsdag, er der forventning om et ekstraordinært stort rykind af kunder.

- Det er ikke den forventning, jeg har, siger Vibeke Qvist, center manager for Helsingør Bycenter.

- Men vi håber selvfølgelig, at vores kunder har savnet os, og at de rigtig gerne vil komme og besøge vores center og butikker, tilføjer hun.

Selv om de mindre indkøbscentre får lov til at genåbne tirsdag, vil det stadig ske med visse krav.

Blandt andet er der et loft over, hvor mange kunder der må være i centrene af gangen, og der skal også bæres mundbind både i og udenfor butikkerne.

På grund af høj smitte får indkøbscentre i Ishøj Kommune først lov til at åbne igen fra foreløbigt 18. april.

  • Coronavirus storcentre lukker
    Hvidovre Stationscenter er et af de centre, der kan åbne igen fra tirsdag. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t