Annonce
Indland

Smørrebrødskonge og filmskabere får plads i Kraks Blå Bog

May el-Toukhy fik en Robert-pris for sin film "Dronningen". Hun er nu optaget i Kraks Blå Bog. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er navne fra den kulinariske og kunstneriske verden i en ellers akademisk tung nyudgave af Kraks Blå Bog.

Siden 1910 har markante personer fået deres navn trykt i den årlige udgave af Kraks Blå Bog, og nu er udgaven for 2020/2021 udkommet med en række nye navne.

Et af de nye navne på listen er Adam Aamann, indehaver af smørrebrødsrestauranten Aamanns.

Desuden er filminstruktøren bag biografhittet "Dronningen", May el-Toukhy, på listen over nye navne, og i samme branche er filminstruktør Feras Fayyad ny. Han er kendt for dokumentaren "Last Men in Aleppo".

Der er også blevet plads til den kendte læge og foredragsholder Imran Rashid, mens Erik Brøgger Rasmussen, direktøren for Borgerservice under Udenrigsministeriet er tilføjet.

Han er især blevet et kendt ansigt under coronakrisen, hvor han har hjulpet med at få overblik over danskere strandet i udlandet under epidemien og få dem hjem igen.

Alle er de folk, der har sat et markant præg på Danmark, siger Bolette Rud Pallesen, digital chef på Gads Forlag, der udgiver Kraks Blå Bog.

- Kraks Blå Bog samler dem, der sætter et aftryk. Det kan for nogles vedkommende være på det danske samfund i store træk, og for andre kan det være helt snævert inden for et fag- eller forskningsområde, siger hun.

Mange af nytilføjelserne finder man i den akademiske verden, hvor en række professorer, universitetsfolk og forskere er på listen.

Også ledere af en række organisationer er nye på listen. Blandt andre Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Desuden kan det bemærkes, at kønsvariationen ligger på 40 procent kvinder og 60 procent mænd. I 2007 var 19 procent af navnene i Kraks Blå Bog kvinder.

De præcise kriterier kan ikke sættes på formel, siger Bolette Rud Pallesen:

- Det er et varieret felt, når man ser det på tværs, så der er ikke en eksakt facitliste. Det er et spørgsmål om, at man har en høj faglighed, og at man igennem sit virke nyder en anerkendelse, siger Bolette Rud Pallesen.

Er man først blevet optaget i Kraks Blå Bog, er man der som udgangspunkt til sin død.

Det er dog sket, at personer er blevet ekskluderet i forbindelse med en dom.

Det gælder blandt andet den nu afdøde stifter af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, der blev dømt for skattesvig.

Også iværksætter Klaus Riskær Pedersen, der i år 2000 blev dømt for bedrageri og mandatsvig, blev ekskluderet fra den blå bog.

Gads Forlag udtaler sig ikke om oplagstallet på den fysiske udgave af Kraks Blå Bog. Der findes også en digital udgave, hvor man kan slå op i flere end 700.000 digitale biografier.

  • Robert Prisen uddeles
    May el-Toukhy fik en Robert-pris for sin film "Dronningen". Hun er nu optaget i Kraks Blå Bog. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen