Langt over halvdelen af socialrådgivernes tid går med computeren, ikke med børn og unge, viser undersøgelse.
80 procent af de kommunale sagsbehandleres tid bliver brugt på registreringer og dokumentation på børneområdet. Det viser en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening ifølge Berlingske.
For nogle uger siden måtte enheden i Gladsaxe Kommune således rive en hel uge ud af kalenderen for at taste, dokumentere og skrive rapporter.
Telefonerne blev lukket, hvorefter de seks ansatte udfyldte skemaer, skrev rapporter og i det hele taget forsøgte at indhente det tasteefterslæb, de havde oparbejdet.
Fænomenet er velkendt på landets socialkontorer. Sådan må man gøre engang imellem for at undgå fejl, forsømmelser og reprimander.
- Det kan være udmærket, at vi i en sag registrerer de skridt, vi tager. Men mængden af registreringer er blevet så voldsom, at registrering tager al tiden, som kunne være brugt på at snakke med børn og unge, siger Ditte Brøndum, der er sagsbehandler i Gladsaxe Kommune, til Berlingske.
Det er især de seneste ti års tragiske sager med misbrug af børn i blandt andet kommunerne Tønder, Brønderslev og Rebild, som har ført til en eksplosion i kravet til registreringer og et massivt politisk fokus på kommunernes administration i denne type sager.
Desuden har Socialministeriet flere gange strammet kravene til, hvad der skal dokumenteres og indberettes.
I 2014 modtog kommunerne 64.652 underretninger om udsatte børn, hvilket er en kraftig stigning på få år.
Hvis kommunens sagsbehandlere efter en underretning skønner, at der er behov for at gå videre med en sag, skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse - en såkaldt paragraf 50-undersøgelse, som kommer hele vejen rundt om barnet eller den unge.
Dem bliver der i dag udarbejdet langt flere af end tidligere, ligesom de er vokset betydeligt i omfang og senest skal være færdige fire måneder efter, en underretning er sket.