Regeringen foreslår, at satspulje betaler for skattelettelser til udsatte borgere. Absurd, siger Jann Sjursen.
Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det fra regeringen. Det gælder også samfundets udsatte borgere.
Derfor er et forslag om et socialt frikort, som skal give socialt udsatte borgere mulighed for at tage småjob uden at betale skat eller blive trukket i ydelse, en del af regeringens skatteudspil, som blev præsenteret tirsdag.
Men Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er grotesk, at de udsatte selv skal betale for ordningen, fordi de 120 millioner kroner til en forsøgsordningen skal tages fra satspuljen.
Det vil være at "fodre hunden med sin egen hale", siger Jann Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Satspuljen bliver finansieret, ved at overførselsindkomsterne stiger med en langsommere takt end lønningerne.
- Når regeringen spenderer det økonomiske råderum og en del af vores velfærd på skattelettelser, er det absurd, at skattelettelser til de socialt udsatte skal finansieres via satspuljen, siger Jann Sjursen.
- Den her finansiering hører hjemme på den store finanslov, siger han.
Grundlæggende mener Jann Sjursen dog, at forslaget om et socialt frikort er en god idé.
Der er nemlig masser af småjob, som samfundets udsatte borgere kan varetage, som eksempelvis at feje fortov, rydde sne, gå ud med skrald eller pudse vinduer.
- Det er en god idé, fordi det kan hjælpe, også selv om det bare er nogle ganske få småjob nogle ekstra timer om ugen, siger Jann Sjursen.
- De almindelige modregningsregler kan nemlig få nogle til at føle, at det kan være lige meget, om man får et mindre job eller ej, siger han.
Forslaget om et socialt frikort er ikke nyt. Det har længe været en del af Liberal Alliances politik, og forslaget kom også med i den daværende Venstre-regerings såkaldte helhedsplan.
Efter at helhedsplanen blev skrottet, blev det sociale frikort skrevet ind i regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering, og nu er det altså blevet en del af skatteudspillet.