Annonce
Indland

Sommerferie derhjemme skubber børn ud af fællesskab

Flere familier svarer i undersøgelsen, at de sidste sommer heller ikke havde råd til enkeltaktiviteter eller dagsture i for eksempel Zoologisk Have. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En sommer uden aktiviteter kan skubbe børn ud af fællesskabet, når de vender tilbage i skole efter ferien.

Sommerferien betyder for mange ferie i udlandet, men for dem, der ikke har råd, kan det blive nogle lange uger i hjemmet.

Egmont Fonden har i samarbejde med Rambøll og Dansk Folkehjælp lavet en undersøgelse, der viser, hvordan sommerferien udfordrer økonomisk trængte børnefamilier.

- Vi ser, at over 80 procent af de adspurgte faktisk ikke var på en uges sommerferie sidste år. For de flestes vedkommende er det, fordi de ikke har haft råd, siger Heidi Sørensen, der er konstitueret direktør i Egmont Fonden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over 90 procent af de adspurgte, der ikke var på en uges ferie i 2022, brugte økonomien som årsag.

- 40 procent af børnene var udelukkende derhjemme. De kom ikke på en uges ferie, og de kom ikke på dagsture til for eksempel Zoologisk Have eller forlystelsesparker. Det synes jeg, er helt vildt bekymrende, siger Heidi Sørensen.

Det er 7689 forældre og 1027 børn fra økonomisk trængte familier, der har svaret på spørgsmål om deres oplevelser i forbindelse med sommerferien.

Alle de adspurgte familier er på en form for overførselsindkomst, og 97 procent har en samlet indkomst på under 250.000 årligt.

Heidi Sørensen hæfter sig særligt ved, at børnene i undersøgelsen fortæller, at de føler sig uden for fællesskabet efter sommerferien.

- Når de kommer tilbage i skole efter ferien og skal fortælle, hvad de har lavet, så har de her børn ikke meget at fortælle, siger Heidi Sørensen.

- Vi ved, at et godt børneliv handler om at have nogenlunde samme muligheder og om at være en del af fællesskabet.

- Når de to ting ikke er opfyldt, så bliver det svært at være barn. Det har betydning for mulighederne for at trives, for at lære og være i en god udvikling.

I undersøgelsen spørges der ind til, om familierne i 2022 søgte om feriehjælp fra en frivillig hjælpeorganisation til at komme på sommerlejr, udflugter eller lignende.

Kun 12 procent af de adspurgte havde ansøgt og modtaget feriehjælp, mens 39 procent havde ansøgt, men ikke fået feriehjælp.

- Vi kan se, at organisationerne oplever en større efterspørgsel fra familier, end de kan imødekomme. Det betyder, at de må sige nej til familier, lyder det fra Heidi Sørensen.

- Det er for mig at se et tegn på, at det er et samfundsproblem, som er større, og som vi synes, at alle samfundsaktører må kigge på og forsøge at gøre noget ved.

/ritzau/

  • Børn i Frederiksberg Kommune bliver passet i Zoologisk Have
    Flere familier svarer i undersøgelsen, at de sidste sommer heller ikke havde råd til enkeltaktiviteter eller dagsture i for eksempel Zoologisk Have. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Lolland

Eventyrligt nordlys: - Jeg er fuldstændig bidt af det

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Pernille har kæmpet forgæves i flere år: - Det virker som en lukket verden

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpals drøm knust efter gyser

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt