Annonce
Indland

SpaceX udskyder opsending af dansk satellit

En dansk satellit skal efter planen sendes ud i rummet med en Falcon 9-raket onsdag morgen dansk tid. Raketten er udviklet og produceret af Elon Musks rumselskab, SpaceX. (Arkivfoto). Foto: Joe Skipper/Reuters
En satellit skabt af danske studerende skulle have været sendt ud i rummet tirsdag. Nu er opsendelsen udskudt.

Tirsdag klokken 08.48 dansk tid skulle en satellit skabt af danske studerende for første gang sendes ud i rummet.

Men nu har SpaceX, der er ansvarlig for opsendelsen, udskudt den. I stedet er opsendelsen planlagt til onsdag samme tid.

Det fremgår af en onlinekalender for opsendelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SpaceX har endnu ikke begrundet udskydelsen, fortæller Mads Toudal Frandsen, der er professor på Syddansk Universitet og en del af projektet.

Den danskudviklede satellit måler ti gange ti centimeter og vejer omkring et kilo. Den har en mikrocomputer med, som er udviklet til at lave maskinlæring.

Det er studerende fra flere forskellige fag på fire danske universiteter, der har været med til at udvikle satellitten.

Ifølge Christoffer Karoff har det vigtigste ved den første satellit - Disco 1 - været, at de studerende selv har kunnet udvikle den og sende den op.

Onlinekalender for opsendelser

Han der leder projektet og er lektor på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

- Det bliver første gang nogensinde, at den her mikrocomputer skal flyve i rummet, og de studerende skal prøve at få den til at køre i rummet, sagde han mandag.

Det er ikke garanteret, at computeren kan køre i rummet. Men kan den det, vil man ifølge Christoffer Karoff have forhøjet regnekraften på en satellit i den størrelse omkring 10.000 gange.

Satellitten skal ifølge planen sendes ud i rummet med en raket af typen "Falcon 9 Block 5".

Det er SpaceX, der har udviklet og produceret den.

SpaceX er stiftet af Elon Musk i 2002. Han er også selskabets administrerende direktør i dag.

Disco 1 skal ifølge planen teste teknologien for de danske studerendes næste satellit - Disco 2.

Disco 2 er en klimasatellit, som skal sendes op i sommeren 2024. Den vil være lidt større, og det er meningen, at Disco 2 skal tage billeder af gletsjere i Grønland.

Mikrocomputeren skal ved hjælp af kunstig intelligens udvælge hvilke billeder, der skal hentes ned til Jorden.

Det er nemlig grundet satellittens størrelse begrænset, hvor meget data, der kan hentes.

De studerende kommer fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og IT-Universitetet.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: A SpaceX Falcon 9 rocket lifts off with a payload of 21 Starlink satellites from the Cape Canaveral Space Force Station
    En dansk satellit skal efter planen sendes ud i rummet med en Falcon 9-raket onsdag morgen dansk tid. Raketten er udviklet og produceret af Elon Musks rumselskab, SpaceX. (Arkivfoto). Foto: Joe Skipper/Reuters
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud