Annonce
Indland

Stærkt truet sort næsehorn er født i Danmark

Den nyfødte kalv får først et navn i løbet af de næste måneder. - Vi har lidt Murphys lov. Vi skal lige se den første måned, om han fortsætter med at være en stærk lille sprællemand, siger Jesper Stagegaard. Foto: Ree Park Safari/Ritzau Scanpix

Ree Park Safari kunne søndag fejre fødslen af et sjældent sort næsehorn. Det er tredje gang, at det sker.

Det er ikke ofte, at det sker, men søndag har Ree Park Safari fået tilføjet et sjældent sort næsehorn til standen.

Hunnen Bashira fødte søndag aften en livskraftig kalv, der vejer 52 kilo. Derfor render der nu tre sorte næsehorn rundt i Ree Park Safari i Ebeltoft på Djursland.

Det skriver Ree Park Safari i en pressemeddelelse.

- Det er en sensation, hver gang det sker, siger administrerende direktør Jesper Stagegaard til Ritzau.

Det sorte næsehorn er stærkt truet, og cirka hver tiende af alle sorte næsehornskalve dør indenfor deres første levemåneder.

Det er tredje gang, at hunnen Bashira føder. Den første kalv, Mandela, blev i november udsendt til en zoo i Tjekkiet. Herfra skal den sendes videre til Rwanda, hvor den skal være med til at sikre bestanden i Afrika.

Da hunnen Bashira fødte sin anden kalv i 2017, døde den kun to måneder gammel. Derfor er dyrepasserne i Ree Park en smule nervøse for den kommende tid.

- Det er klart, at vi er super glade, men spændte på at se, hvordan det hele kommer til at gå, siger Jesper Stagegaard.

Det sorte næsehorn lever i den vilde natur primært som et solitært dyr. Derfor går de også adskilt i Ree Park.

Trods deres asociale natur gik der dog kun 14 dage, fra at Bashiras anden kalv døde, til hannen Thabo var klar igen. Det er der altså nu kommet en ny kalv ud af.

Ree Parks dyrepassere er erfarne i at aflæse dyrene, så de ved nøjagtigt, hvornår næsehornene skal sættes sammen.

- Ligesom i vores verden som mennesker, skal der faktisk også kemi til mellem hannen og hunnen. Er den ikke til stede, så afviser hunnen tyren. Og det kan godt være meget kritisk, fordi nogle af dem ikke accepterer afvisningen.

- Men lige præcis Bashira og Thabo har en rigtig fin kemi sammen, så derfor er det relativt enkelt med dem, omend det er en sensation, når det sker, siger Jesper Stagegaard.

I løbet af 2019 ankommer endnu et næsehorn til parken i Ebeltoft, som skal indgå i parkens internationale avlsarbejde for at bevare det stærkt truede sorte næsehorn.

- Krybskytteriet sætter for øjeblikket dystre rekorder. Således slagtes tre næsehorn i døgnet illegalt af krybskytter årets 365 dage.

- Det betyder reelt, at hvis det fortsætter, så har vi ikke længere næsehorn tilbage noget sted på denne klode i 2026, siger han.

Næsehorn kan blive mellem 30 til 35 år, hvis de lever i naturen. Lever de i fangenskab, kan de blive op til 49 år.

  • Den nyfødte kalv får først et navn i løbet af de næste måneder. - Vi har lidt Murphys lov. Vi skal lige se den første måned, om han fortsætter med at være en stærk lille sprællemand, siger Jesper Stagegaard. Foto: Ree Park Safari/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken