Annonce
Indland

Stresspanel vil sikre institutionsbørns trivsel ved lov

Stresspanelet foreslår, at institutionsbørns trivsel skal sikres ved lov, skriver Kristeligt Dagblad. Minister afviser og siger, at der allerede er fokus på et godt børnemiljø. (Arkivfoto). Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Børneminister Mai Mercado frygter, at nye regler om børnemiljø vil give endnu mindre tid til børnene.

Vuggestue- og børnehavebørns trivsel skal sikres med en særlig børnemiljølovgivning.

Det foreslår regeringens stresspanel, skriver Kristeligt Dagblad.

Forslaget skal gøre op med, at der i børnehaver og vuggestuer ikke er regler for ro, nærvær og et godt fysisk arbejdsmiljø, selv om stress i børns første leveår kan få store konsekvenser senere i livet, skriver avisen.

Anette Prehn, der er formand for stresspanelet, fortæller, at tanken bag en børnemiljølov er at sikre børnene i stil med, hvordan voksne er sikret i arbejdsmiljøloven.

- Vores forslag går på at ligestille børn med voksne. Det er paradoksalt, at vi i vores samfund behandler voksne som en slags overmennesker, der er sikret helt andre rettigheder end børn i deres hverdagsmiljø, siger hun til Ritzau.

Panelet kommer ikke nærmere ind på, hvordan loven skal se ud. Det skyldes ifølge formanden, at anbefalingerne er blevet til ved fire møder à fem timers varighed.

Men Anette Prehn fortæller, at loven eksempelvis kunne indebære et børnemiljøtilsyn og et rejsehold. Desuden peger hun på, at der bør være sanktioner til kommuner, der ikke overholder loven.

Jannie Moon Lindskov, der er direktør for det statslige Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), finder det fornuftigt at sikre klare retningslinjer og øget fokus på det fysiske og psykiske børnemiljø.

Hun understreger dog, at elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser allerede er omfattet af en undervisningsmiljølov. Til gengæld er kravet om en særlig børnemiljøvurdering taget ud af den lov, der regulerer daginstitutioner.

- Børnene har ikke selv valgt, at de skal være i daginstitution, i modsætning til de voksne, der selv har valgt at gå på arbejde. Derfor har vi som voksne et særligt ansvar for at sikre deres forhold, siger Jannie Moon Lindskov til Kristeligt Dagblad.

Lektor Pernille Juhl fra Center for Daginstitutionsforskning ved Roskilde Universitet fremhæver over for avisen, at faste regler for børns daglige miljø kan være et skridt i den rigtige retning, som dog ikke kan stå alene.

Hverken Socialdemokratiet eller den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado, er tilhængere af en decideret børnemiljølov.

Socialdemokratiets børneordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun ikke ved, om panelets forslag er det rigtige greb. Men de er enige i målet, lyder det.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skriver i en mail til avisen, at bedre børnemiljøer er en sag, ministeren "bakker helhjertet op om".

- Vi har allerede i dagtilbudsloven fokus på et godt børnemiljø, hvor børn trives og lærer. Jeg kan dog frygte, at et helt nyt regelsæt oven i det eksisterende vil give endnu mindre tid til børnene, skriver ministeren blandt andet.

  • Skt. Pauls Sogns Børnehave, Børnehave, Børn
    Stresspanelet foreslår, at institutionsbørns trivsel skal sikres ved lov, skriver Kristeligt Dagblad. Minister afviser og siger, at der allerede er fokus på et godt børnemiljø. (Arkivfoto). Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj