Forskergruppe konstaterer mange stave- og tegnsætningsfejl hos gruppe af førsteårsstuderende på universitet.
Det kniber med at sætte kommaer og stave korrekt, selv for en gruppe studerende på journalist- og danskstudiet.
Det skriver Politiken tirsdag.
Baggrunden er, at en forskergruppe på Syddansk Universitet (SDU) har taget temperaturen på de grammatiske evner hos en gruppe førsteårsstuderende på universitetet.
100 skriftlige opgaver fra nye studerende på dansk og journalistik er blevet undersøgt, og i gennemsnit blev der per 1000 ord fundet 55 fejl. 47 hos de journaliststuderende og 64 hos dem, der læser dansk.
- Tallet overrasker os. Der er tale om studerende, som på en eller anden måde skal leve af at undervise i eller skrive på dansk, og det er ikke så få fejl, hvis man skal sige det forskeragtigt, siger Marianne Rathje, postdoc ved SDU's Institut for Sprog og Kommunikation, til avisen.
Også hos Dansk Sprognævn synes man, at tallet er højt. Her hæfter man sig ved, at mange af fejlene er gengangere i nævnets egne undersøgelser i folkeskolen og gymnasiet.
I SDU's undersøgelse er fejlagtig eller manglende tegnsætning skyld i knap 50 procent af de studerendes fejl, mens stavefejl står for 28,8 procent. Resten af fejlene handler om ting som syntaks og kongruens.
- Det er klassikerne, der går igen, med for eksempel manglende nutids-r, særskrivning af sammensatte ord og problemer med startkomma. Det viser tydeligt, at man fortsat bør have fokus på at styrke undervisningen i skriftlig dansk, siger Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn, til Politiken.
- Der har været perioder tidligere, hvor man havde mere fokus på kommunikation og på kritisk tilgang til tekster, men ikke så meget på sproglig korrekthed. Det har dog ændret sig med de seneste reformer, uddyber Sabine Kirchmeier over for Ritzau.
Hun ser ikke det uformelle sprogbrug fra eksempel sms og sociale medier som årsag til de grammatiske fejl i universitetsopgaverne.
- Unge er meget gode til at skelne mellem, hvornår de er på sociale medier, og hvornår de for eksempel skriver en stil eller en jobansøgning.
- Så der er ikke noget i de undersøgelser, vi har lavet eller fulgt, der indikerer, at det er forklaringen, siger Sabine Kirchmeier.
-
Der er brug for at styrke undervisningen i skriftlig dansk i folkeskolen og gymnasiet, lyder det fra Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn. Foto: Sofie Mathiassen/arkiv/Ritzau Scanpix
