Annonce
Indland

Svævende Andreas Mogensen får astronautportræt på Frederiksborg

Danmarks første astronautportræt er blevet præsenteret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Portrættet forestiller en svævende Andreas Mogensen med universet omkring sig. Maleriet er malet af Maria Wandel. Foto: Jonathan Damslund/Frederiksborg Nationalhistorisk Museum/PR-foto/Free
Andreas Mogensen kommer på Frederiksborg til at hænge blandt videnskabsfolk som Niels Bohn og Ole Rømmer.

Store danske videnskabsfolk som Niels Bohr og Ole Rømer befinder sig allerede på væggene på Det Nationalhistoriske Museums portrætgalleri på Frederiksborg.

De velkendte herrer har lørdag fået selskab af en af nutidens store danske videnskabspersoner - astronaut Andreas Mogensen.

Det er kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M) og Andreas Mogensen selv, der lørdag eftermiddag har løftet sløret for det nye portræt på Det Nationalhistoriske Museum i Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maleriet er Danmarks første astronautportræt, og ifølge samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung skulle der selvfølgelig være plads til Mogensen i det fine selskab på Frederiksborg.

- Han er den første dansker i rummet, så han har i den grad gjort noget exceptionelt som dansker.

- Så jeg tænker, at det er helt på sin plads, at han skal hænge på museet sammen med blandt andre Niels Bohr og Ole Rømer, siger hun.

Det er kunstneren Maria Wandel, der har malet portrættet.

Andreas Mogensen ses her foran portrættet på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. Billedet er malet af Maria Wandel. (PR-foto). Foto: Jonathan Damslund/Frederiksborg Nationalhistorisk Museum/PR-foto/Free

Maria Wandel har - atypisk for et portræt - valgt at male det på glas. Hun har desuden malet på begge sider af glasset, hvilket giver en dybde af flere lag.

- Portrættet er på den ene side et abstrakt maleri af universet. Og på den anden side af glasset, som værket er malet på, hænger Andreas Mogensen vægtløs i rummet.

- Det er også malet, så det er åbent for fortolkning. Der er mange lag, strukturer og billedfragmenter i maleriet, som jeg håber, beskueren vil nyde at dykke ind i, siger Maria Wandel, der i processen har snakket med Mogensen, mens han var på Den Internationale Rumstation.

På det nye portræt holder Mogensen en boks med et lille lys i hænderne. Boksen kaldes en "infinity-boks" og illustrere det ukendte, siger Mette Houlberg Rung.

- Det bliver både poetisk og storslået i uendelighedsboksen. Det er måske netop det uendelige univers, universets hemmelighed eller det sublime. Jeg kan godt lide, at man ikke kan sige præcist, hvad det er.

- Værket rækker ud til dem, der står og kigger på det, siger hun.

Portrættet er 2,3 meter højt og 1,5 meter bredt. Det er desuden 30 centimeter dybt med lysdioder, og der opstår derfor nærmest en 3D-effekt i portrættets mange lag, siger Mette Houlberg Rusk.

Det kan opleves på et særligt afsnit på Frederiksborg indtil den 16. september.

/ritzau/

  • MOGENSEN.JPEG
    Danmarks første astronautportræt er blevet præsenteret på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Portrættet forestiller en svævende Andreas Mogensen med universet omkring sig. Maleriet er malet af Maria Wandel. Foto: Jonathan Damslund/Frederiksborg Nationalhistorisk Museum/PR-foto/Free
  • Jonathan Damslund
    Andreas Mogensen ses her foran portrættet på Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. Billedet er malet af Maria Wandel. (PR-foto). Foto: Jonathan Damslund/Frederiksborg Nationalhistorisk Museum/PR-foto/Free
Annonce
Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Annonce
Annonce
Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt