Ti år efter Muhammed-tegningerne er Danmarks ry i verden fortsat præget af karikaturerne, siger forskere.
Onsdag er det ti år siden, at Jyllands-Posten bragte artiklen "Muhammeds ansigt" med 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed og leverede startskuddet til en af de største internationale kriser for Danmark nogensinde.
De fleste husker billederne af demonstranter, der raserede de danske repræsentationskontorer i Syrien og Libanon, mens Dannebrog blev stukket i flammer af vrede muslimer på flere kontinenter.
I dag er de store folkelige protester forstummet, men ifølge mellemøstforsker Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet er Muhammed-tegningerne langt fra glemt i den muslimske verden.
- De er jo ikke længere noget, der tales om i hverdagen, men de ligger hele tiden lige under overfladen og bliver af visse grupper hevet frem, når der er en debat om muslimers forhold i Danmark.
- Så siger man: Se bare, det var også dem med tegningerne, siger hun.
På Copenhagen Business School har lektor Mads Mordhorst forsket i Danmarks omdømme efter Muhammed-krisen.
Også han fremhæver det skred, der er sket i opfattelsen af Danmark.
- Tegningekrisen var første gang, at Danmark blev italesat som et land, der havde en anden side end sin kendte åbenhed, siger han.
- Indtil da var fortællingen om Danmark ude i verden vores hjælp til jøderne under Anden Verdenskrig og historien om den lille åbne velfærdsstat i nord, siger Mordhorst.
Men med Jyllands-Postens karikaturer er historien om Danmark blevet en anden:
- De blev starten på en ny grundfortælling, hvor en række danske avisers genoptrykning af tegninger og den store virak om grænsebomme blev de næste kapitler i en ny xenofobisk (fremmedfrygtsom, red.) fortælling, siger Mads Mordhorst og fortsætter:
- Og seneste kapitel er regeringens flygtningeannoncer i de libanesiske aviser, der også har fyldt godt i de internationale medier.