Annonce
Indland

Tidligere direktør dropper sag om lovbrud mod teater

Jon Stephensen (M) mener ikke, det er foreneligt at bestride posterne som blandt andet kultur- og udenrigsordfører samt sidde i diverse udvalg og samtidig føre sag mod sin tidligere arbejdsplads, teatret Aveny-T. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jon Stephensen (M) blev fyret som teaterdirektør og opgiver nu sag mod teatret for at fokusere på politik.

Tidligere teaterdirektør Jon Stephensen, der i dag sidder i Folketinget for Moderaterne, dropper sit sagsanlæg mod sin tidligere arbejdsplads, teatret Aveny-T.

Det oplyser han i en mail til Ritzau.

Jon Stephensen, der havde stået i spidsen for teatret siden 2011, blev afskediget i maj sidste år, da bestyrelsen havde mistet tilliden til ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bestyrelsen oplyste i en pressemeddelelse i maj blandt andet, at der på det seneste var konstateret "en række uenigheder om grundlæggende ledelsesmæssige og forretningsmæssige forhold".

Men den fyrede teaterchef så anderledes på sagen og anlagde i juni sag for brud på ligebehandlingsloven.

Han mente, at opsigelsen reelt bundede i hans politiske virke, og at han som medlem af Moderaterne havde skrevet en kronik.

Det er netop det politiske arbejde, som Jon Stephensen mandag bruger som årsag til at droppe sagsanlægget.

Det er ifølge ham "ikke foreneligt" at bestride posterne som blandt andet kultur- og udenrigsordfører samt sidde i diverse udvalg og samtidig føre sag mod teatret.

- Jeg har derfor besluttet at hæve retssagen mod teatret, så jeg fremover kan fokusere 100 procent på politik, skriver han.

Aveny-T oplyser i en pressemeddelelse, at teatrets ledelse har hørt om den nye udvikling gennem pressen, men at bestyrelsen er glad for Jon Stephensens beslutning.

- Vi er glade på Aveny-T's vegne, fordi teatret ikke fortsat skal bruge penge og ressourcer på en sag, der aldrig skulle have været anlagt, siger bestyrelsesformand Henning Dyrmose i meddelelsen.

Her angives det samtidig, at det var en enig bestyrelse, der valgte at fyre den tidligere direktør, og at bestyrelsen mener, at den ikke havde andet valg end at afskedige ham.

Jon Stephensen, der i dag er 63 år, stoppede arbejdet med øjeblikkelig virkning efter meddelelsen fra Aveny-T's bestyrelse i det sene forår.

Knap en uge senere - den 2. juni - blev det meddelt, at skuespilleren Thomas Levin ville tiltræde som konstitueret direktør på teatret.

I august 2022 kom det frem, at Jon Stephensen i sin tid som teaterdirektør i mindst tre tilfælde havde tilbudt syge skuespillere 5000 kroner for at gennemføre en forestilling.

Det skrev mediet Zetland, som efter at have talt med medarbejdere på teatret kunne beskrive arbejdsmiljøproblemer på stedet.

Fra 1. oktober blev der fundet en fast afløser i Marianne Klint, der skiftede fra en stilling som direktør for Teater Momentum i Odense. Den stilling havde hun bestredet siden 2009.

- Jeg tror, teatret er på vej på fode på en god måde og er et rigtigt godt sted, og jeg glæder mig bare til at fortsætte det arbejde, Thomas har sat i gang, sagde Marianne Klint efter udnævnelsen.

/ritzau/

  • FV22: Møde i salen med valg af formand og nyvalgtes underskrifter
    Jon Stephensen (M) mener ikke, det er foreneligt at bestride posterne som blandt andet kultur- og udenrigsordfører samt sidde i diverse udvalg og samtidig føre sag mod sin tidligere arbejdsplads, teatret Aveny-T. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt