Annonce
Indland

Truende konflikt trak medlemmer til fagforeningerne

Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen, arkivfoto

Der er potentielt mange nye ansigter på plænen i dag, når lønmodtagere fejrer sammenhold og kampgejst under 1. maj-fanerne.

Udsigten til lockout og strejke under de lange forhandlinger i Forligsinstitutionen har nemlig fået tusindvis af sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre offentligt ansatte til at melde sig ind i fagforeningen, mens konflikt-uret tikkede. En fagforening mange af dem ellers havde meldt sig ud af tidligere. Det skriver avisen Danmark.

Hos pædagogerne i BUPL har man fået 2800 nye medlemmer siden 1. januar, hvilket er 1000 mere end sidste år, oplyser Lasse Bjerg Jørgensen, der er BUPL's hovedkasserer og medlem af forretningsudvalget.

- Den truende storkonflikt med lockout har accelereret tilgangen af nye medlemmer. Vi kan spore, at det er vigtigt for mange at stå sammen for at modstå kravene fra arbejdsgiverne og for at opnå noget. Der er mange, der i telefonen har sagt, at de ikke vil stå uden for fællesskabet, siger han til avisen Danmark.

Hvis en konflikt var trådt i kraft, så ville de pædagoger, der ikke var medlem af fagforeningen, skulle blive tilbage i børnehaven, mens kollegaerne gik i strejke eller blev sendt hjem på lockout. Spørgsmålet er, om de nu meldte sig ind af et solidarisk hjerte eller for at undgå en pinlig situation.

- Det er nok begge dele. Der er nogle, som har forklaret, at det har fortrudt, at de stod udenfor, for det er klart, at man ville blive meget synligt, hvis kollegaerne blev lockoutet, siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Også sygeplejerskerne er blandt dem, der i store talt har søgt tilbage mod fællesskabet i Dansk Sygeplejeråd. Frem til den 3. april er der kommet 333 nye indmeldelser, og 163 af dem er tidligere medlemmer, som har valgt at melde sig ind igen. Resten af de nye er hovedsagelig sygeplejerskestuderende.

- Det er et udtryk for, at de har fundet ud af, at de egentlig hellere vil stå ved siden af os, der kæmper for bedre forhold end stå ved siden af, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Dansk Sygeplejeråd oplevede en del udmeldinger i forbindelse med den 60 dage lange konflikt i 2008, som førte til nogle høje konfliktkontingenter for medelemmerne. Grete Christensen er glad for, at de er på vej tilbage i folden. Hun tror også mange af dem er tiltrukket af, at alle offentligt ansatte har stået sammen under overenskomstforhandlingerne.

- Det er jeg ikke i tvivl om. Det går lige i hjertet, at næsten alle offentligt ansatte er under pres og ikke føler, de kan levere det, de gerne ville, siger Grete Christensen.

Lærerne har også fået fagforeningsbogen opdateret. I perioden fra årsskiftet til den 30. april 2018, har Danmarks Lærerforening modtaget 1980 indmeldelser. Lærerstuderende, der har meldt sig ind, er ikke regnet med i det tal, oplyser Thomas Andreasen, der er formand for Danmarks Lærerforenings organisationsudvalg. Han mærker en klar tendens blandt de nye medlemmer:

- Det er blevet mere nærværende, hvad et stærkt fællesskab betyder. Vi har været under pres i en årrække, og det vi har af ferie, lønstigning og andre goder er ikke noget, der er faldet ned fra himlen. Det er noget, vi skal arbejde for og kæmpe for, siger han.

FOA, der organiserer blandt andet SOSU-assistenter, har fået 3.000 nye medlemmer siden 1. januar, oplyser Michael Hæstrup, der er chef for FOA?s ledelsessekretariat.

- Det skyldes primært al den opmærksomhed og ståhej, der har været omkring overenskomstforhandlingerne, siger han og mener, at fagforeningerne kan lære noget af det.

- Vi er ude på gaderne og er synlige, så man kan opleve, at fællesskabet er andet end ord og skåltaler. Det betyder noget, og vi kan måske lære noget, der kan hjælpe os til at tackle medlemstilbagegangen, siger han.

  • Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen, arkivfoto
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand