Annonce
Indland

Tryghedsvagter skal patruljere i landets to største byer

Medlem af Aarhus Byråd Jakob Søgaard Clausen fra partiet Danmarksdemokraterne tror, at tryghedsvagter kan gøre en forskel. Eksempelvis i den nye bydel, Aarhus Ø, der især om sommeren plages af bilræs og fyrværkeri. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
København og Aarhus laver forsøg med tryghedsvagter, der skal hjælpe politiet med at opretholde ro og orden.

Der er tryghedsvagter på vej i landets to største byer, København og Aarhus.

De to kommuner har i netop indgåede budgetaftaler besluttet at gøre de første erfaringer med kommunale tryghedsvagter.

Folketinget har med en lov, der trådte i kraft 15. juni, banet vejen for, at kommuner kan hyre vagtpersonale til at patruljere og hjælpe politiet med at opretholde ro og orden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det aarhusianske byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (Danmarksdemokraterne) tror på, vagterne kan gøre en forskel.

- Jeg ville hellere bare have et stærkt og synligt politi i Aarhus. Men politiet er stærkt presset af andre opgaver som for eksempel bandekonflikt og terrorsikring. Så det her er en opgave, vi bliver nødt til at løfte, siger han.

I Aarhus er der afsat i alt tre millioner kroner over de næste to år til de kommunale tryghedsvagter. Det rækker ifølge byrådsmedlemmet til ansættelse af tre vagter.

Vagterne har ikke politimæssige beføjelser, men de kan henstille til ro og orden.

Hvis der sker forstyrrelser af den offentlige orden eller andre lovovertrædelser, kan tryghedsvagter tage billeder eller video og overlevere det til politiet.

- De kan gøre den forskel, at der kommer nogen ud og signalerer, at de er vagter og kommer fra kommunen. De kan være synlige, og de kan være til stede i et lokalområde.

- Det er der mange, der savner i de forskellige områder af byen, hører vi. Så på den måde tror jeg, at de kan være med til at skabe noget tryghed, siger Jakob Søgaard Clausen.

Som eksempel på situationer, hvor vagterne kan sættes ind, nævner han den nye bydel, Aarhus Ø, der plages af bilræs og fyrværkeri om sommeren.

Der er ifølge politikeren også "større grupper" af unge, der skaber utryghed ved strandene.

I København er der ifølge TV 2 Kosmopol afsat otte millioner kroner over tre år til ansættelse af fire kommunale tryghedsvagter.

De skal ifølge mediet primært patruljere torsdag, fredag og lørdag nat i Indre By samt på Islands Brygge om sommeren.

I Politiforbundet er man langtfra begejstret over det nye tiltag.

- Jeg vil kalde det "pseudo-tryghed", hvor man siger til befolkningen, at man gør noget, men reelt er det ingenting, har forbundsformand Heino Kegel udtalt til TV 2 Kosmopol.

Det ville være bedre at bruge pengene på flere betjente, mener han.

/ritzau/

  • Dronefotos fra Aarhus
    Medlem af Aarhus Byråd Jakob Søgaard Clausen fra partiet Danmarksdemokraterne tror, at tryghedsvagter kan gøre en forskel. Eksempelvis i den nye bydel, Aarhus Ø, der især om sommeren plages af bilræs og fyrværkeri. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t