Annonce
Indland

Tysk landskabsmaler er chefens egen favorit

Astrid la Cour har fra 1. maj 2023 været direktør på Statens Museum for Kunst (SMK). Hun er uddannet på Aarhus Universitet i æstetik og kultur. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Astrid la Cour er direktør på Statens Museum for Kunst. Hun så nye muligheder i underjordisk udstillingssted på Frederiksberg. Den 13. april fylder hun 50 år.

I erhvervslivet er der stadig langt mellem kvindelige topchefer.

Anderledes er det på kunstmuseerne - 21 af de 29 statsanerkendte har en kvinde som direktør, viser en opgørelse fra Altinget.

Astrid la Cour, der fylder 50 år den 13. april, er blandt dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden maj 2023 har hun været direktør på Statens Museum for Kunst (SMK), der er landets største kunstmuseum med omkring 260.000 danske og udenlandske kunstværker.

Et sandt "skatkammer" at træde ind i, som direktøren udtrykte det i et interview kort efter tiltrædelsen.

Knap en halv million gæster går hvert år gennem hovedindgangen for at få den oplevelse, hvilket gør museet til det tredjemest besøgte efter Louisiana i Humlebæk og Aros i Aarhus.

Astrid la Cour har læst kunsthistorie på Aarhus Universitet. I studietiden blev hun betaget af den tyske landskabsmaler Caspar David Friedrich, hvis værker hun netop har set på en udstilling på Hamburger Kunsthalle.

En særlig plads har værket "Munken" fra begyndelsen af 1800-tallet.

- Værket er på én gang dystert og monotonisk og samtidig levende og fuld af farvespil. Det er umuligt ikke at blive draget af farvernes uendelige dybde, skriver hun i en mail til Ritzau.

Astrid la Cour har tidligere været direktør for Frederiksbergmuseerne. Gennem otte år stod hun spidsen for Bakkehusmuseet, Storm-museet, Cisternerne og Møstings Hus.

For sit arbejde med at modernisere Cisternerne, der er en underjordisk kunsthal over for Frederiksberg Slot, modtog hun i 2022 Carl Jacobsens Museumsmandslegat.

Det tildeles museumspersoner, som skaber fornyende og udviklende rammer for kunsten.

Og det har Astrid la Cour formået ved at gøre "uhyggelige og ugæstfrie rum til ramme om udsøgte, ekstremt generøse møder med kunsten", som det blandt andet hed i begrundelsen.

Astrid la Cour er født i Tommerup på Fyn og er student fra Vestfyns Gymnasium. Hun flyttede til København i begyndelsen af 00'erne og synes, at byen er rar at bevæge sig rundt i, har hun fortalt i et interview med Berlingske.

Hun er stolt, når hun viser gæster rundt. Men hun kunne ønske, at der var flere billige boliger til unge og mere blandede kvarterer i forhold til arkitektur og sammensætningen af indbyggere.

Beklagelser over larm gider hun derimod ikke. Hun har det stramt med folk, der skriver læserbreve og klager til kommunen.

- Jeg er opvokset på landet, og der var stille. Nu bor jeg i byen, og der er larm. Det er præmissen ved storbylivet. Det handler både om at skrue ned og tage hensyn og om at acceptere, at der er larm, sagde hun til Berlingske.

Også uden for hovedstaden sætter Astrid la Cour sit kunstneriske aftryk. Det sker som bestyrelsesmedlem i Museum Odense og Kunsthal Spritten i Aalborg.

Hun har tidligere været kunstanmelder på Berlingske og kulturkonsulent i Frederiksberg Kommune.

Hun bor på Frederiksberg med sine to børn.

/ritzau/

  • Astrid la Cour
    Astrid la Cour har fra 1. maj 2023 været direktør på Statens Museum for Kunst (SMK). Hun er uddannet på Aarhus Universitet i æstetik og kultur. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Annonce
Annonce
Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt