Den danske stat bliver ifølge Jyllands-Posten anklaget for at have begået grundlovsbrud i forbindelse med indførelsen af den omstridte regel om gensidig forsørgerpligt fra kontanthjælpsreformen.
170 danskere har forsamlet sig i Gruppen mod Samleverforsørgelse.
De vil nu stævne Beskæftigelsesministeriet for brud på grundlovens paragraffer om ret til hjælp fra det offentlige, om ejendomsrettens ukrænkelighed og for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om ret til beskyttelse af et familieliv, skriver Jyllands-Posten.
I sagen er det fem par med hjemmeboende børn, der står som sagsøgere. Gruppens advokat, Line Barfod fortæller, at parrene har søgt Civilstyrelsen om fri proces:
- Det er afgørende at få afprøvet, om Folketinget er gået for langt. Vi er inde at røre ved kerneværdierne i velfærdssamfundet om, hvordan familien er struktureret, og hvornår man kan pålægge nogen en forsørgerpligt over for andre, siger hun til Jyllands-Posten.
I 2002 måtte Folketinget trække en lov om gensidig forsørgerpligt tilbage. Det skete, da et flertal søgte at nedsætte kontanthjælpen for personer, der var samlevende med en modtager af starthjælp.
Loven blev trukket tilbage med henvisning til, at der ikke er forsørgerpligt mellem samlevende.
Professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher vurderer, at sagsøgerne har gode muligheder for at vinde en sag. Hun begrunder det med, at ægteskab foregår frivilligt, mens kontanthjælpsreformen tvinger ugifte par til at tage en forpligtigelse over for hinanden.
- Det er et meget vidtgående indgreb i privatlivet, at man pålægger folk et fællesskab, som de ikke selv har ønsket, siger Kirsten Ketscher til Jyllands-Posten.
Før lovens vedtagelse i fjor udarbejdede Justitsministeriet et notat, der konkluderede, at forsørgerpligten ikke strider mod grundloven.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere søgsmålet.
-
Foto: Polfoto
