Annonce
Indland

Undersøgelse: Vi tager os dårligere af hinanden

Ensomhed er en af de helt store og hastigt voksende udfordringer i et samfund, hvor flere og flere føler sig koblet af fra det hektiske liv, som præger alle de andre. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Mange laver frivilligt arbejde, men i færre timer end tidligere, viser en ny undersøgelse fra Frivilligrådet.

Vi bliver dårligere til at tage os af hinanden. Mange danskere føler, at de selv ikke gør nok for at hjælpe mennesker, der har det svært.

Det viser en ny undersøgelse fra Frivilligrådet, der rådgiver socialministeren og Folketinget.

I undersøgelsen svarer 53 procent, at vi de seneste ti år er blevet dårligere til at tage os af hinanden. Kun 15 procent mener, det er blevet bedre. 25 procent mener, at det er uændret.

Det får Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, til at advare mod udviklingen.

- Stadigt flere har brug for hjælp, og det har altid været en del af vores dna i Danmark at hjælpe hinanden, siger han.

Under to ud af ti svarer i undersøgelsen, at de gør nok selv, mens 69 procent svarer, at de kun i nogen grad eller mindre grad gør nok.

- Det er glædeligt, at der fortsat er en stærk fornemmelse af ansvar hos danskerne og dermed også potentiale til at vende den negative udvikling, siger Mads Roke Clausen.

Det er Dorte Tranberg-Krab enig i. Hun er landssekretær i Kirkens Korshær, der driver varmestuer og herberger. Organisationen er med op mod 9000 frivillige helt afhængig af dem.

- Det er blevet sværere at rekruttere nye frivillige til faste aftaler. Så udfordringen er at organisere det frivillige arbejde, så det passer ind i folks travle liv, siger hun.

Undersøgelsen overrasker ikke Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- Vi skærmer os bag vores skærme, og det er en stor udfordring bare at få vores eget stressede liv til at hænge sammen, siger han.

- Det mest skræmmende er, at kun 16 procent synes, at det er det offentliges opgave at hjælpe. Når vi taler socialt udsatte, så er kærlighed, kildevand og en kop kaffe altså ikke nok. Der er også brug for en professionel indsats.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er overrasket over, at mange mener, at det går den forkerte vej.

- Jeg tolker det som et udtryk for, at danskerne har meget høje forventninger til sig selv, og det er i virkeligheden et sundhedstegn, siger hun

Ministeren er på vej med nye regler, der gør det nemmere at være frivillig i de foreninger, der hjælpe socialt udsatte.

  • Hænder, hjælp, frivillig
    Ensomhed er en af de helt store og hastigt voksende udfordringer i et samfund, hvor flere og flere føler sig koblet af fra det hektiske liv, som præger alle de andre. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til