Annonce
Indland

Unge med alkoholaftaler drikker mindre end jævnaldrende

- Når man begynder at drikke og gå i byen, har man ikke lært det før. Nogle kan styre det, og nogle kan ikke. Vi kan se, at de unge, der har en dialog med deres forældre om det, de drikker mindre, siger Peter Dalum, der er projektchef for en alkoholkampagne, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag. Foto: Michael Bothager/arkiv/Ritzau Scanpix

Hjemmeboende unge, som har aftaler med forældre om alkoholindtag, drikker mindre, viser en undersøgelse.

Hvis unge i Danmark skal drikke mindre alkohol, spiller forældrene en afgørende rolle.

I hvert fald viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at hvis forældre laver aftaler med de unge om alkoholindtag, begrænser de unge mængden af våde varer med procenter i.

Det er ikke alle unge, som kan finde ud af at sætte en grænse selv, og derfor kan det hjælpe at tage en dialog om det, mener Peter Dalum, der er projektchef i alkoholkampagnen "Fuld af liv", som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag.

- Når man begynder at drikke og gå i byen, har man ikke lært det før. Nogle kan styre det, og nogle kan ikke. Vi kan se, at de unge, der har en dialog med deres forældre om det, de drikker mindre.

75 procent af de 15 til 20-årige unge, der bor hjemme, har talt med deres forældre om alkohol, viser undersøgelsen. 29 procent har aftaler med forældrene om alkohol.

Aftaler kan handle om, hvor meget de unge må drikke, hvornår de skal være hjemme, eller at de skal ringe, hvis de eller deres venner bliver dårlige eller kommer i andre problemer.

Undersøgelsen er en del af en større rapport. Den er baseret på svar fra 437 unge, der dels er hjemmeboende og dels er 15-20 år.

Det er godt, at snakken foregår i mange danske hjem, mener Peter Dalum. Han pointerer dog, at den sidste fjerdedel også bør tage snakken, og at der gerne skal være faste aftaler.

- Forældre skal på banen. Nogle tror, at barnet ikke lytter, eller at det ikke gør en forskel. Det er simpelthen ikke rigtigt. Barnet lytter rent faktisk til det, og det gør en forskel, hvad man siger.

I undersøgelsen fremgår det, at 63 procent af de unge følger aftalerne, som de indgår med forældrene om alkohol.

- Det handler ikke om, at man ikke stoler på sit barn. Det handler om at have en god dialog om, hvor meget man skal drikke, siger han.

15 procent af de unge, der taler med forældrene om alkohol, synes dårligt om, at de blander sig.

Ifølge Peter Dalum kan man godt snakke med sine børn om gode alkoholvaner, allerede inden børnene fylder 15 år.

Undersøgelsen bekræfter dermed en lignende undersøgelse, der kom frem i marts.

I undersøgelsen spurgte forskere fra Københavns Universitet flere end 2000 danske unge om deres alkoholvaner, da de var 15 år. Undersøgelsen blev fulgt op med nye spørgsmål tre og ti år senere.

Især i de unge år gør det en forskel, at forældre sætter grænser for alkoholindtaget.

Eksempelvis er det kun to procent af de 15-årige fra hjem med stramme regler, der ofte drikker sig beruset. Men det er hele 20 procent blandt jævnaldrende unge, der ikke har aftaler om alkohol.

  • Unge og alkohol
    - Når man begynder at drikke og gå i byen, har man ikke lært det før. Nogle kan styre det, og nogle kan ikke. Vi kan se, at de unge, der har en dialog med deres forældre om det, de drikker mindre, siger Peter Dalum, der er projektchef for en alkoholkampagne, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag. Foto: Michael Bothager/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand