Fordelingen af ansøgere til de videregående uddannelser viser, at de unge søger derhen, hvor der mangler folk.
Fornuften spiller i høj grad med, når de unge skal beslutte sig for, hvad de vil uddanne sig til.
Det fremgår af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som viser fordelingen af ansøgere til de videregående uddannelser.
Her er der fremgang i ansøgertallet på de uddannelser, hvor jobmulighederne umiddelbart er bedst.
Det gælder blandt andet for uddannelserne medicin og civilingeniør.
- Jeg er glad for udviklingen i år, fordi flere har søgt mod uddannelser, hvor vi kan komme til at mangle arbejdskraft i det kommende år.
- Ingen uddannelser er finere end andre, men for både samfundet og de unges egen skyld er det en stor gevinst, hvis de kan få job efter studiet.
- Det har vi kraftigt opfordret ansøgerne til, og det ser ud til, at de unge har lyttet. Danske unge er ganske fornuftige. Det vil jeg gerne kvittere for, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).
Samlet set er antallet af unge, der har søgt ind på videregående uddannelser, faldet med tre procent.
Alligevel er antallet af førsteprioritetsansøgninger til medicinstudiet steget med ni procent, ligesom fire procent flere end sidste år helst vil være civilingeniør.
Endelig er ansøgerfeltet, som prioriterer datamatikeruddannelsen højest, blevet tre procent større.
Derimod har seks procent færre pædagoguddannelsen som ønskedrøm, ligesom læreruddannelsen har trukket to procent færre førsteprioritetsansøgninger.
På bacheloruddannelserne er antallet af ansøgere til de humanistiske uddannelser faldet med fire procent, mens fem procent flere har valgt de tekniske videnskaber til.
En uddannelsesinstitution som IT-Universitetet i København har formået at løfte antallet af førsteprioritetsansøgninger med 39 procent, mens de maritime institutioner under et - herunder maskinmesterskolerne - har oplevet et fald på 16 procent.