Annonce
Indland

Varmen satte stopper for landsholdskarrieren

Jan Heintze bukkede under for varmen ved VM i 2002. I baggrunden er det Niclas Jensen, der kom ind og overtog Heintzes plads som fodboldlandsholdets foretrukne venstre back. (Arkivfoto). Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Anfører Jan Heintze, der den 17. august fylder 60 år, blev vraget af Morten Olsen under et varmt VM i 2002 og sluttede en lang landsholdskarriere på bænken.

Det lune og fugtige sommervejr i Japan og Sydkorea endte med at sætte en stopper for en af de længste landsholdskarrierer i dansk herrefodbold.

Den pålidelige og klejne venstre back Jan Heintze, der torsdag den 17. august fylder 60 år, spillede sin 86. og sidste landskamp, da Danmark mødte Senegal i den anden gruppekamp ved VM i 2002.

I resten af slutrunden vragede Morten Olsen den aldrende back, fordi han havde svært ved at kapere varmen. Niclas Jensen spillede i stedet, og Jan Heintzes landsholdskarriere, der begyndte helt tilbage i 1987, var ovre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allerede før slutrunden i 2002 havde landsholdsanfører Heintze bekendtgjort, at VM ville være hans sidste landsholdsopgave.

Men han havde ønsket selv at takke af på banen i stedet for at blive offer for landstrænerens skelen til meteorologi og fysiologi.

Det kunne være blevet til langt flere landskampe for backen med de hurtige fødder, den kælne teknik og terrieragtige spillestil.

Måske kunne Heintze endda have overgået Peter Schmeichels landskampsrekord, hvis han ikke havde raget uklar med tidligere landstræner Richard Møller Nielsen.

I 1991 rejste Heintze hjem fra en landskamp i Jugoslavien, fordi han skulle starte ude. I så fald var det bedre at træne og spille hjemme i PSV Eindhoven, mente backen.

"Ricardo" var uenig og udtog kun amagerkaneren med det tætte overskæg få gange i de følgende år.

Derfor var Heintze heller ikke med, da Danmark blev europamestre i 1992, selv om hans sportslige niveau utvivlsomt var højt nok til en plads i truppen.

Heintze var en endnu bedre fodboldspiller, da han som 33-årig vendte tilbage til landsholdet hærdet af tempoet i den tyske Bundesliga, hvor han repræsenterede Bayer Uerdingen og siden Bayer Leverkusen.

Den tilsyneladende evigunge fodboldspiller blev løsningen på problemet med at finde en stabil venstre back, og han endte landsholdstiden som anfører helt frem til den lune sommer i det østlige Asien i 2002.

Året efter stoppede han klubkarrieren, efter at han havde vundet sit niende hollandske mesterskab med PSV, som han repræsenterede i 16 år fordelt på to perioder. I dag har han en skybox opkaldt efter sig på klubbens stadion.

Både under og efter sin fodboldkarriere har Heintze været en driftig erhvervsmand. Han har blandt andet haft et trykkeri og været involveret i ejendomsbranchen.

Jan Heintze bor i Holland og er hollandsk gift. Han har tre børn.

/ritzau/

  • JAN HEINTZE NICLAS JENSEN
    Jan Heintze bukkede under for varmen ved VM i 2002. I baggrunden er det Niclas Jensen, der kom ind og overtog Heintzes plads som fodboldlandsholdets foretrukne venstre back. (Arkivfoto). Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Ikke flere siddepladser: Tæt på udsolgt til DM-finale

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Annonce
Annonce
112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza