Annonce
Indland

Vi skal væk fra kniven og over til rygtræning

Foto: Birgitte Grønning

Indsatsen mod danskernes rygproblemer skal nytænkes. Det behøver dog ikke komme til at koste det hvide ud af øjnene.

Folkesygdommen ondt i ryggen fik nærmest ingen hjælp fra den historisk store Kronikerpulje på 590 millioner kroner, som VK-regeringen lancerede i 2009.

Det erkender kontorchef Christian Harsløf fra Kommunernes Landsforening (KL).

På trods af at rygsmerter både i forhold til livskvalitet og samfundsøkonomi udgør den tungeste sygdomsbyrde, så fik indsatsen mod dårlig ryg kun småpenge ved fordelingen af Kronikerpuljen.

- Det var et stort tidspres i forhold til ansøgningerne. Da det skulle gå stærkt, lå det bare på andre sygdomsområder flere projekter i skuffen, end der lå på rygområdet, siger han.

- Desuden var de store hospitaler en drivende kraft i mange af de projekter, der kom i stand. Og afdelingerne for lunge og hjertekar står altså markant stærkere end rygområdet, siger han.

I stedet søgte og fik kommuner og regioner så primært støtte til projekter for patienter med KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det viser en ny evaluering af Kronikerpuljen fra Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Gigtforeningen risikerer rygområdet fortsat at blive negligeret, nu hvor pengene fra Kronikerpuljen for længst er væk, fordi fremtidige indsatser vil bygge videre på erfaringerne derfra. Med mindre der sadles om politisk.

Christian Harsløf er enig i behovet for en ny national satsning på rygområdet.

- Der er brug for, at vi gentænker hele rygområdet. Vi kommer ikke langt nok med den nuværende rygbehandling, siger han.

- Det behøver ikke nødvendigvis koste en masse ekstra penge, men til gengæld en kraftig omprioritering væk fra operationer og piller og over til mere træning og rehabilitering.

- Forsøg viser, at træning reducerer medicinforbruget med en tredjedel. Men den store omlægning kræver en samlet national satsning, som skal komme fra Sundhedsministeriet, siger han.

* Hver tredje dansker har jævnligt ondt i ryggen.

* 80 procent af os vil på et tidspunkt opleve rygsmerter.

* I ni ud af ti tilfælde er rygsmerterne ufarlige og hverken tegn på sygdom eller skade.

* Ryggen og rygsøjlen består af mange forskellige væv - led, ledbånd og muskler - som alle kan gøre ondt.

* I de fleste tilfælde kan det ikke konstateres præcist, hvor rygsmerterne kommer fra.

* Der er sjældent grund til at blive i sengen mere end en til to dage, hvis man har rygsmerter.

* Danskerne har hvert år to millioner sygedage på grund af rygproblemer.

* Det koster årligt samfundet 7,3 milliarder kroner årligt alene i sygefravær, ifølge Statens Institut for Folkesundhed.

Kilde: Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme , Gentofte Hospital.

  • Foto: Birgitte Grønning
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing