Annonce
Indland

Kæmpede for Vild med dans-sejr: Jeg har virkelig savnet mine børn

- Jeg har aldrig vundet Champions League. Men nu har jeg vundet "Vild med dans". Det betyder megameget for mig, jubler tidligere fodboldspiller Kasper Fisker med sin dansepartner, Karina Frimodt, i armene. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Det har kostet blod, sved og tårer at danse sig til tops, lyder det fra Karina Frimodt og Kasper Fisker.

Efter 13 år i "Vild med dans" er det endelig lykkedes den professionelle danser Karina Frimodt at vinde konkurrencen.

Det skete foran et fyldt og feststemt Forum Horsens fredag aften med partneren Kasper Fisker, der er influencer og har en fortid som professionel fodboldspiller.

- Det er første gang. Der er ingen tvivl om, at man gerne vil gå hele vejen, når man er med i "Vild med dans", jubler Karina Frimodt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 13 er mit nye lykketal. Jeg vil bare sige kæmpe tusind tak til dig. Det er helt sikkert din fortjeneste, siger hun henvendt til Kasper Fisker.

Gennem ti uger har de danset sig gennem de ti konkurrencedanse og har derudover været på gulvet i en argentinsk tango, i holddanse, en showdans og i hiphop.

Frem mod finalen har parret trænet op mod 12 timer om dagen.

Det har kostet på privatfronten.

Kasper Fisker og Karina Frimodts freestyle var inspireret af Kasper Fiskers knæskade, som i 2021 gjorde ham fodboldinvalid i en alder af 32 år. Dansen handlede om, hvordan man kommer videre, når ens krop siger stop. Dommerne kvitterede med maksimumpoint. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Under "Vild med dans" er Kasper Fiskers mor flyttet ind for at hjælpe familien, der består af hustruen Stephanie og parrets tre børn.

Kasper Fiskers kone har været inde og heppe fredag efter fredag. Men lille Elva, Baldur og Svala har været for små til at være med hver gang.

- Jeg skal se dem nu, udbryder Kasper Fisker.

- Jeg har virkelig savnet mine børn. Heldigvis har de fulgt med og syntes, det har været verdens fedeste, fortæller han.

- De har haft Vild med dans-fest derhjemme. Jeg har lyst til at facetime dem og vise, at far har vundet.

Men først skal sejren fejres til en efterfest på deltagernes hotel, og her forsikrer både Karina Frimodt og Kasper Fisker, at de helt sikkert skal give den gas.

- Jeg skal ud og vise Karina, hvordan man faktisk rigtigt danser. Jeg er pissemeget bedre end hende på et rigtigt dansegulv. 100 procent, siger han med et grin.

Kasper Fisker ser frem til at hellige sig familien efter en intens tid. Privat er Kasper Fisker gift med influenten Stephanie Fisker, og sammen har parret tre børn. Her ses parret med de to ældste: Baldur og Elva. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det har ellers været holdning, hæl og tå, som han frem til finalen skulle vise, at han mestrede.

På et tidspunkt frygtede Kasper Fisker, at en af skruerne i hans knæ var ved at løsne sig. Men han knoklede videre i træningslokalet som den sportsmand, fodbolden har formet ham til.

- Da jeg var fodboldspiller, levede jeg mig også meget ind i det følelsesmæssigt, og det har jeg altid gjort. Jeg har altid haft mig selv med i de ting, jeg har brændt for. Derfor er det her ikke en pjat-titel, siger han.

- Vi har knoklet og kæmpet for det. Det er sgu meget følsomt. Man blotter sig selv. Man får et samarbejde med en person, og man er så meget igennem sammen. Karina har set mig ryste, inden jeg skulle ind...

- ... Og Kasper har set mig græde, fortæller Karina Frimodt.

Selv blev Kasper Fisker meget berørt under finalen.

Parrets freestyle var inspireret af Kasper Fiskers knæskade, som i 2021 gjorde ham fodboldinvalid i en alder af 32 år. Dansen handlede om, hvordan man kommer videre, når ens krop siger stop.

Dommerne kvitterede med maksimumpoint.

- Jeg levede hver en bevægelse. Det har dansen givet mig: at være følsom i hver en bevægelse. Det betyder virkelig meget for mig. Jeg vil ikke negligere det her trofæ i forhold til fodbold og alt muligt andet, siger han.

/ritzau/

  • Finale i Vild med Dans
    - Jeg har aldrig vundet Champions League. Men nu har jeg vundet "Vild med dans". Det betyder megameget for mig, jubler tidligere fodboldspiller Kasper Fisker med sin dansepartner, Karina Frimodt, i armene. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
  • Finale i Vild med Dans
    Kasper Fisker og Karina Frimodts freestyle var inspireret af Kasper Fiskers knæskade, som i 2021 gjorde ham fodboldinvalid i en alder af 32 år. Dansen handlede om, hvordan man kommer videre, når ens krop siger stop. Dommerne kvitterede med maksimumpoint. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
  • Gallapremiere på Krummerne - Det er svært at være 11 år
    Kasper Fisker ser frem til at hellige sig familien efter en intens tid. Privat er Kasper Fisker gift med influenten Stephanie Fisker, og sammen har parret tre børn. Her ses parret med de to ældste: Baldur og Elva. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud