Annonce
Indland

Voksen og følsom Nanna overlevede berømmelsen

Sanger og sangskriver Nanna Lüders fotograferet i forbindelse med hendes roste album "Nødigt, men dog gerne" i 2011. Den 23. juli fylder hun 60 år. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Nanna fik al den succes, en popstjerne kan drømme om. Men hun gik ned på det, fordi hun efter eget udsagn ikke havde nogen professionel maske at gemme sig bag.

"Åh, Buster kigger på stjernerne - og drømmer sig langt ud i det blååååååå."

Sang en meget ung Nanna Lüders Jensen i 1984, hvor kun himlen satte grænsen, og hendes karriere peakede med sangen fra succesfilmen "Busters verden".

Siden har livet for Nanna, som danskerne bare kender hende som, taget voldsomme ture i rutsjebanen. Den 23. juli fylder hun 60 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Året efter "Buster" gjorde hun det igen. Med sin sang "Afrika" vandt hun konkurrencen om et dansk velgørenhedshit i stil med "We Are The World".

De allermest kendte danske sangere stod i kø for at være med til at indspille sangen, der blev årets hit. Den mest kasseklingende danske velgørenhedssang nogensinde kastede millioner af sig til Røde Kors' arbejde.

Men så knækkede filmen for Nanna, og det blev ikke bedre - men værre - dag for dag. Succesen åd hende op, og de følgende albummer levede ikke op til forgængernes salgstal.

Nanna fik problemer med psyke og misbrug og kæmpe skattegæld. Samtidig blev hun varigt introduceret til en angst, der har bidt hende i haserne siden. Alt sammen ting, hun aldrig har haft problemer med at tale meget åbent om.

For nogle år siden berettede hun i et Kanal 4-program om panikangsten og prisen for den voldsomme succes i en meget ung alder.

- Selvfølgelig var det hårdt. Det er jo en klassiker. Man sender en popstjerne ud og kører på, som var man en væddeløbshest, sagde den dengang 53-årige sangerinde.

Panikangsten blev til sceneskræk, der forfulgte hende i årevis og gjorde alvorlig skade på hendes karriere.

I de næste mange år blev hun i stedet i den bekvemme baggrund en efterspurgt korsanger for mange af sine kolleger.

I 2008 blev hun ramt af en tragedie, da hendes daværende kæreste, producer og Loveshop-guitarist Hilmer Hassig, blev dræbt i et dramatisk biluheld, da han trådte lige ud foran en bil.

Nanna har været ukampdygtig i perioder. Men er også med ukuelig humor og kampgejst fortsat med at lave musik, herunder anmelderroste albummer som den politiske "Nødigt, men dog gerne".

- Jeg lever jo af at være fintfølende og følelsesmæssigt skrøbelig. Det er derfor, jeg er i stand til at frembringe sange, som rører andre mennesker, sagde hun i et interview dengang.

12 albummer er det foreløbig blevet til.

Hun fik undervejs en nu voksen datter og skrev som 42-årig selvbiografien "Stjerne for altid", hvor hun talte ud af posen om berømmelsens benhårde bagside.

/ritzau/

  • Nanna Lüders
    Sanger og sangskriver Nanna Lüders fotograferet i forbindelse med hendes roste album "Nødigt, men dog gerne" i 2011. Den 23. juli fylder hun 60 år. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t