Annonce
Indland

Zentropa bekræfter: Peter Aalbæk har fået mundkurv på

Zentropa bekræfter, at Peter Aalbæk er frataget indflydelse. Foto: /ritzau/Olufson Jonas

Ledelsen i Zentropa er ked af, at ansatte har følt sig krænket eller chikaneret på Zentropa.

Filmselskabet Zentropas ledelse bekræfter i en pressemeddelelse, at producenten Peter Aalbæk Jensen er sat uden for indflydelse og har fået mundkurv på.

Peter Aalbæk må ikke længere udtale sig på vegne af Zentropa. Han må ikke længere deltage i ledermøder og skal ikke længere have elever under sin ledelse.

Det sker efter den seneste uges fokus på arbejdsmiljøet i Zentropa. En række kvinder er blandt andet stået frem i Politiken med beretninger om seksuelle ydmygelser og mobning centreret om Peter Aalbæk.

- Vi er meget berørte af sagen og meget kede af, at der er personer, som har følt sig krænket eller chikaneret, mens de har arbejdet på Zentropa.

Det skriver ledelsen til selskabets samarbejdspartnere i et brev, der onsdag også er udsendt som pressemeddelelse.

- På baggrund af den viden vi har nu, og det nye lys vores kultur bliver sat i, har vi iværksat en række initiativer, lyder det.

Det indebærer blandt andet, at Arbejdstilsynet inviteres til at vurdere Zentropa og komme med bud på forbedringer, fremgår det af brevet.

Ledelsen på Zentropa er desuden gået i gang med at opdatere selskabets retningslinjer for et godt og sundt arbejdsmiljø.

- Mandag den 20. november afsluttes processen, og ledelsen vil herefter udarbejde et sæt gældende retningslinjer, der bliver implementeret øjeblikkeligt.

Det understreges, at alle ansatte skal overholde de nye retningslinjer.

Ledelsen skal senest efter seks måneder lave en skriftlig opfølgning, ligesom der skal laves undersøgelser om medarbejdernes tilfredshed.

Ifølge Zentropas administrative direktør, Anders Kjærhauge, har selskabets ledelse ikke yderligere kommentarer, før den interne proces er afsluttet i starten af næste uge.

Men i brevet tager ledelsen sin del af ansvaret for kulturen i Zentropa.

- Vi har alle været ansat på Zentropa i den periode, hvor de oplevede krænkelser har fundet sted. Dermed påtager vi os også et medansvar for de hændelser, som ansatte har oplevet som krænkende.

- Vi ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at vi alle har været en del af den tidligere kultur, uden at vi, mens den fandtes, har opfattet den som krænkende eller systematisk, lyder det.

Peter Aalbæk ejer 25 procent af Zentropa sammen med instruktøren Lars von Trier via selskabet Zentropa Staten.

Nordisk Film ejer 50 procent af Zentropa og instruktøren Kristian Levring de sidste 25 procent.

  • FILM Gallapremiere på Du forsvinder
    Zentropa bekræfter, at Peter Aalbæk er frataget indflydelse. Foto: /ritzau/Olufson Jonas
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen