Annonce
Kultur

Nicolas Bro: Jeg begyndte at passe på mig selv

Nicolas Bro spiller med i den nye film "Viktor mod verden". Den handler om den unge fyr Viktor, der er vokset op hos sin mor, som går aldeles højt op i at beskytte sønnen. - Det er en følelse, alle forældre har, og så er det bare blæst op hos hende. Man vil gerne præsentere verden, men heller ikke skræmme sine børn, så det er en balance, siger Nicolas Bro. Her ses han med sin hustru, Theresa Stougaard Petersen. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I takt med at alderen stiger, er det mindre vigtigt at blive set, mener skuespiller Nicolas Bro, der er aktuel i komedien "Viktor mod verden".

Der er nok mange unge, der kan nikke genkendende til et brændende ønske om at passe ind og måske tøver med at være 100 procent sig selv.

Men i takt med at alderen stiger, begynder mange at sænke skuldrene.

Skuespiller Nicolas Bro tænker tilbage på tiden fra de tidlige teenageår og frem til sine midt-30'ere, hvor det ifølge ham var "utroligt stressende" at skulle leve op til andres forventninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et vilkår, at man enormt gerne vil accepteres og spejle sig. Som ung er det enormt vigtigt at blive set. Og når man bliver ældre, er det ikke så vigtigt, siger han og understreger, at det er en stærk generalisering.

Nicolas Bro er aktuel i den nye komedie "Viktor mod verden", som også kommer omkring temaer som at passe ind og være modig nok til at være sin egen.

I filmen følger vi den 30-årige Viktor, der har boet alene med sin mor, spillet af Bodil Jørgensen, hele sit liv.

Moren er bange for alt fra terror til trapper, og hende og sønnens liv leves efter mantraet "hellere bange end død".

Nicolas Bro er kendt fra en række film som "Retfærdighedens ryttere" og "Adams æbler". Her ses han med blandt andre Nikolaj Lie Kaas og Bodil Jørgensen til sidste års filmfestival i Venedig, som Lars von Triers "Riget Exodus" var udtaget til. (Arkivfoto). Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Imens tror Viktor, at hans far er død, men finder dog ud af, at han lever.

Og da moren pludselig dør, tager Viktor ind til København for at finde faren, forsikringsmanden Peter, der har skiftet navn fra Charlie.

Og Peter er faktisk også bange. For verden og for at være sig selv, siger Nicolas Bro, der er manden bag karakteren.

Da skuespilleren selv nåede midten af 30'erne, begyndte han at tage mere hånd om sig selv og gå mindre op i andres mening.

- Jeg tror, at det er en proces, vi alle har til fælles. Da jeg selv fik et barn, indtraf det 100 procent, siger han om sin søn, Dante, der snart fylder 12 år.

- Det handler også om at passe sig selv og sige: "Jeg skal ikke hele tiden være til rådighed for mine omgivelser og præstere. Jeg skal præstere, fordi jeg selv og ikke andre har lyst til det". Det var en afmatning, og jeg havde ikke kræfterne til det længere.

Skuespilleren tror også kun, at der er blevet skruet op for den store higen efter at kunne spejle sig i andre med ankomsten af de sociale medier.

Skuespiller Nicolas Bro spiller forsikringsmanden Peter, som bliver opsøgt af sin søn, i den nye komedie "Viktor mod verden", der har premiere i biograferne 3. august. (Arkivfoto). Foto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix

- Da jeg var helt ung, kunne jeg i det mindste tage en pause fra det. Men det er svært nu, siger Nicolas Bro.

Selv har han aldrig kastet sig ud i at lave en profil på hverken TikTok, Facebook eller nogen af de andre sociale platforme.

Altså lige ud over da han var 34 og lavede en profil på MySpace, der så verden inden både Facebook og Instagram.

Men det blev et kort bekendtskab, og han droppede profilen efter to måneder.

- Jeg fik lynhurtigt nogle dårlige oplevelser ved det. Jeg oplevede for første gang, at folk pludselig blev hadefulde, fordi jeg for eksempel ikke svarede. Og der tænkte jeg bare: "What, er det aftalen. At man skal have sådan en spand lort i hovedet?".

Siden skuespillerens helt unge dage er der kommet et endnu større udvalg, som de nye generationer kan kaste sig over.

- Jeg håber, at folk kan vende tilbage til at bruge de sociale medier til alt det positive, de kan bruges til, og ikke lader dem dominere deres liv. Og jeg tror, der kommer en modreaktion, hvor folk siger, at de ikke konstant behøver at være på dem, siger den 51-årige skuespiller.

Nicolas Bro spiller over for blandt andre Bodil Jørgensen, Kurt Ravn og Nicolai Jørgensen i "Viktor mod verden", der har biografpremiere 3. august.

Fakta: Nicolas Bro har fået skuespillet ind med modermælken

* Skuespiller Nicolas Bro er født den 16. marts 1972.

* Han er søn af skuespillerne Helle Hertz og Christoffer Bro. Hans to søskende, Laura Bro og Anders Peter Bro, er ligesom han selv uddannet ved Statens Teaterskole.

* Nicolas Bro er kendt fra en række danske film - blandt andet "Retfærdighedens ryttere" og "Adams æbler". Han har også haft roller i "Kongekabale" og krimiserien "DNA".

* Aktuelt kan han ses i komedien "Viktor mod verden", hvor navne som Rosalinde Mynster og Nicolai Jørgensen også medvirker.

* Han er gift med Theresa Stougaard Petersen. Sammen har de sønnen Dante.

/ritzau/

  • Gallapremiere på Lars von Triers RIGET EXODUS
    Nicolas Bro spiller med i den nye film "Viktor mod verden". Den handler om den unge fyr Viktor, der er vokset op hos sin mor, som går aldeles højt op i at beskytte sønnen. - Det er en følelse, alle forældre har, og så er det bare blæst op hos hende. Man vil gerne præsentere verden, men heller ikke skræmme sine børn, så det er en balance, siger Nicolas Bro. Her ses han med sin hustru, Theresa Stougaard Petersen. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • ITALY-CINEMA-VENICE-FILMFESTIVAL-MOSTRA
    Nicolas Bro er kendt fra en række film som "Retfærdighedens ryttere" og "Adams æbler". Her ses han med blandt andre Nikolaj Lie Kaas og Bodil Jørgensen til sidste års filmfestival i Venedig, som Lars von Triers "Riget Exodus" var udtaget til. (Arkivfoto). Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
  • Nicolas Bro
    Skuespiller Nicolas Bro spiller forsikringsmanden Peter, som bliver opsøgt af sin søn, i den nye komedie "Viktor mod verden", der har premiere i biograferne 3. august. (Arkivfoto). Foto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix
Annonce
Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission