Annonce
Kultur

Roland Møller: Jeg vil gerne gengælde tilliden

- Jeg kigger på det, som om jeg har to karrierer: en i Europa, hvor jeg får lov til at boltre og udvikle mig, og så en i USA, hvor jeg kan tjene penge, lyder det nøgternt fra Roland Møller. (Arkivfoto). Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix
Roland Møller er tilbage på sit modersmål i "Englemageren" som retskaffen betjent. En rolle langt fra hans fortid og fra stereotype skurkeroller i Hollywood.

Efter tre års fravær fra dansk film er Roland Møller tilbage på biograflærredet.

Den prisvindende skuespiller indtager en af de bærende roller i den psykologiske thriller "Englemageren", som kan ses i biografer landet over.

- Det er rart at komme hjem til noget jordnært - og så også på ens modersmål, siger den fynskfødte filmstjerne, og ophavet fornægter sig ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste år har man ellers hovedsageligt kunnet høre ham på engelsk - blandt andet i BBC-dramaserien "The North Water" over for superstjernen Colin Farrell og i en dobbeltrolle i en af de dyreste produktioner nogensinde, Amazon Prime Video-thrillerserien "Citadel".

- Først var jeg rigtig, rigtig glad for tilbuddet, og da jeg fandt ud af, at det ikke var den sædvanlige skurkerolle, blev jeg endnu mere glad. Og så blev jeg nervøs, fortæller Roland Møller om "Englemageren".

- Man vil jo gerne gengælde den tillid, der er blevet vist. Og man vil jo gerne have, at de har ret i det, de ser, når det er noget, man har kæmpet for og stadigvæk går rundt og slås lidt med.

Det rå udtryk og den danske accent har gjort den 51-årige skuespiller til en international filmfavorit i skurkegenren.

"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på job efter en fødselsdepression i jagten på en seriemorder, der straffer unge kvinder. Kvinder, som Laura har et traume til fælles med. Roland Møller spiller hendes makker, Jesper. (PR-foto). Foto: SF Studios/PR-foto/Free

- Man kan sige, at jeg heldigvis er gået fra at være en sørgelig pimp i "Nordvest" til at være sådan en, der truer verdensfreden - jeg tror, man kalder det superskurk, konstaterer den danske superstjerne.

- Så i det mindste har jeg bevæget mig opad inden for skurkerollen, siger han med et grin.

Roland Møller har formået at vende sin fortid til sin nutid og sin fremtid og har venner på begge sider af hegnet, som han beskriver det, og det henter han inspiration fra, når han former sine karakterer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Roland Møller sammenlagt har siddet i fængsel i mere end fire år - vold, fangeflugter og hash for at nævne nogle af dommene.

Da han sad inde i Horsens Statsfængsel, sendte han nogle tekster til rapperen Jokeren for at få hans dom af dem, og efter at have udstået sin straf blev han inviteret med på Den Gale Poses nummer "Generation W" på pladen "Definitionen af en stodder".

Ad den vej mødte han de anerkendte danske instruktører Tobias Lindholm og Michael Noer, som havde brug for hans erfaringer og øjenvidneberetninger for at sikre autenticiteten i fængselsdramaet "R", som de skrev på.

De tilbød Roland Møller en rolle i filmen, og præstationen var fængslende. Roland Møller blev nomineret til de Danske Filmkritikeres fornemme Bodil-pris.

Roland Møller har formået at vende sin fortid til sin nutid. Han har sammenlagt siddet i fængsel i mere end fire år - for vold, fangeflugter og hash for at nævne nogle af dommene. Nu er han filmstjerne med international succes. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Selv om han ikke vandt lige netop den, har han to andre statuetter stående: Den første fik han i 2014 for sin birolle i førnævnte "Nordvest". Den anden modtog han i 2016 for hovedrollen i efterkrigsfilmen "Under sandet”.

Herfra er Roland Møllers karriere strøget durk mod stjernerne. Også dem på Hollywoods himmel.

- Jeg kigger på det, som om jeg har to karrierer: en i Europa, hvor jeg får lov til at boltre og udvikle mig, og så en i USA, hvor jeg kan tjene penge, lyder det nøgternt fra Roland Møller.

I "Englemageren" spiller han en regelret efterforsker med etikken intakt - den diametrale modsætning af en superskurk.

- Man har altid lidt betænkeligheder, når man får præsenteret et projekt, det er klart. Men jeg var meget glad for, at det ikke var den sædvanlige stereotype rolle, jeg blev tilbudt. Så i og for sig var jeg sådan set klar med det samme. Men jeg har jo også et team omkring mig, som jeg skal overbevise nogle gange, siger Roland Møller.

- De vil hellere gå efter nogle store film, internationale film, når nu man har momentum. Men jeg kan altså godt lide at komme hjem og lave noget dansk også. Det synes jeg, er dejligt.

"Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på jobbet efter en fødselsdepression, da hendes ekspertise er nøglen i jagten på en sadistisk seriemorder, som hun og kollegaen Jesper - spillet af Roland Møller - skal fange, inden han straffer flere kvinder.

Foruden Roland Møller har "Englemageren" Julie R. Ølgaard, Christopher Læssø, Stine Stengade, Niels Anders Thorn, Andrea Vagn Jensen, Neel Rønholt, Kristian Halken og Marc Harpsøe på rollelisten. (PR-foto). Foto: SF Studios/PR-foto/Free

Kvinder, som det viser sig, at Laura har et traume til fælles med.

"Englemageren" sætter tilvalg og fravalg, hævn eller tilgivelse og i yderste instans liv og død over for hinanden.

Uden at spoile for meget får Roland Møller foldet store dele af følelsesregistret ud, og det udfordrede den autodidakte skuespiller.

- At græde på film har altid været en af de store udfordringer. Jeg synes, det er meget svært, lyder det fra Roland Møller.

- Der er nogle, der siger, at man bare skal tænke på noget sørgeligt. Men det fungerer ikke for mig.

Men vil man op i den kaliber, Roland Møller har præsteret at ramme, finder man med erfaringerne andre måder at trykke tårekanalerne på og fremmane melankolien i ansigtet.

- Bare jeg ser "Home Improvement" eller "X Factor", hvor der kommer en ind, der er blevet mobbet eller ser helt anderledes ud, og synger som en engel, fælder jeg en tåre lige med det samme. Sådan noget kan jeg tænke på. Jeg græder ikke rigtigt over mig selv, siger Roland Møller.

Allerede inden premieren var "Englemageren" solgt til mere end 40 lande, herunder Italien, Spanien og ikke mindst i Indien, hvor den skal dubbes til flere dialekter. (PR-foto). Foto: SF Studios/PR-foto/Free

- Jeg prøver at komme videre. Ikke fordi jeg synes, det er flovt eller noget - jeg respekterer andre for det - men det er ikke for mig. Og så må jeg finde andre metoder.

Uanset midlet er det målet, der er i fokus for Roland Møller, om han spiller skurk i actionbraget "Skyscraper" over for superstjernen Dwayne "The Rock" Johnson, bad guy i "Atomic Blonde" over for den Oscar-vindende skuespillerinde Charlize Theron eller betjent som i "Englemageren".

- Selvfølgelig håber jeg, at folk ser det og tænker mig ind i et fedt projekt, siger han og tilføjer:

- Men jeg kan godt forstå, at man ikke kan tage nogen chance i USA, hvor man arbejder med så store budgetter - de er nødt til at se, at man kan levere først.

"Englemageren" kan ses i biografer landet over.

/ritzau/

  • Britain Citadel Premiere
    - Jeg kigger på det, som om jeg har to karrierer: en i Europa, hvor jeg får lov til at boltre og udvikle mig, og så en i USA, hvor jeg kan tjene penge, lyder det nøgternt fra Roland Møller. (Arkivfoto). Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix
  • EM
    "Englemageren" centrerer sig om kriminalbetjenten Laura, der vender tilbage på job efter en fødselsdepression i jagten på en seriemorder, der straffer unge kvinder. Kvinder, som Laura har et traume til fælles med. Roland Møller spiller hendes makker, Jesper. (PR-foto). Foto: SF Studios/PR-foto/Free
  • Danske stjerner forenes i ny Hollywood-film
    Roland Møller har formået at vende sin fortid til sin nutid. Han har sammenlagt siddet i fængsel i mere end fire år - for vold, fangeflugter og hash for at nævne nogle af dommene. Nu er han filmstjerne med international succes. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
  • EM2
    Foruden Roland Møller har "Englemageren" Julie R. Ølgaard, Christopher Læssø, Stine Stengade, Niels Anders Thorn, Andrea Vagn Jensen, Neel Rønholt, Kristian Halken og Marc Harpsøe på rollelisten. (PR-foto). Foto: SF Studios/PR-foto/Free
  • EM3
    Allerede inden premieren var "Englemageren" solgt til mere end 40 lande, herunder Italien, Spanien og ikke mindst i Indien, hvor den skal dubbes til flere dialekter. (PR-foto). Foto: SF Studios/PR-foto/Free
Annonce
Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Annonce
Annonce
Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt