Stærk bog med førstehåndsberetninger fra livet i eksil

ANTOLOGI Med støtte fra Statens Kunstfond har forlaget Screaming Books udgivet en antologi af arabiske stemmer, der i digte og essays taler om at flygte, om at være på flugt og om at være i eksil. Små historier fra folk, der har mistet - familie, fædreland, fremtid og det liv, de levede en gang, for nu at bo i et fremmed land.

Blandt de 20 forfattere - 10 mænd og 10 kvinder - er en enkelt iraker og en enkelt tuneser, ellers er alle syrere, og omdrejningspunktet er først og fremmest følgerne af krigen i det Syrien, som bogens redaktør, Anders Hastrup, har et nært forhold til.

Med Tyrkiets nylige angreb ind i Syrien er det en skræmmende aktuel og vigtig bog, der giver læserne en indsigt, man ikke får på samme måde med tv-nyhedernes flimrende billeder. Her er førstehåndsberetninger, bitre erfaringer, levet liv.

Mange af teksterne maler billeder, der er ligeså voldsomme som dem i fjernsynet. Det er langt fra hyggelæsning, men de senere års historie om Syrien er barsk. Her er eksplosioner. Tøndebomber og skrig. Knogler. Døde børn. Angst, frygt, ynkelighed.

Som det lyder i den allerførste tekst, Zaher Omareens "Jordovnen", der handler om livet i hans barndoms by: "Fortællingerne om døden var det eneste middel til liv i byen. Her gik tiden langsomt som var viserne på uret søm, der blev slået i tidens kød."

Sådan er flere af de rå beretninger krydret med sprogligt overskud, der giver teksterne litterær kvalitet. "Jeg vandrede hvileløst, mens jeg bar mit hoved på skuldrene som en tom valnøddeskal", skriver Ines Al Abassi for eksempel om sin vandring ad franske landeveje.

Eller tag Hazem Saimouahs "Flugten Til Livet" om den farefulde færd fra Beirut over Izmir på den tyrkiske kyst, hvor han og en gruppe andre flygtninge venter på signal fra de smuglere, der skal bringe dem til Grækenland:

"Der kom stadig nye grupperinger til: syrere, irakere, afghanere, og det føltes som om vi var i en eller anden mellemøstlig basar, hvor små boder skød op og folk tilbød deres forskellige varer. Én tilbød sorg, en anden solgte en lille smule håb, og indimellem, meget sjældent, kunne én tilbyde dig en lille smule glæde. Alle havde masser af frygt at tilbyde, den vare var der masser af."

Barskt er også indblikket i livet i eksil. At bo i en flygtningelejr eller et asylcenter med en uvis fremtid og omgivet af desperate, ulykkelige mennesker kan tage modet fra de fleste. "Menneskene i lejrene er som keramik, der slår hinanden itu uden at staten bekymrer sig om det", skriver Rahim Hesawi i "Kafka i asylcentrene".

Og heller ikke livet uden for centrene er nogen lykke, når man føler sig fremmed overfor den verden, man er kommet til. Danskere elsker gerne at høre om, hvad andre synes om os og vores land, men vi forventer som regel en rosende begejstring. Tør man ikke høre andet, skal man springe over Odai Al Zoubis "Prøvelser i det kolde nord", hvor hun med sylespidse betragtninger skriver om Danmark fra den anden side af paragrafferne og skrivebordene:

"Folket i det kolde nord lider af en konstant, dyb og slående tristesse, som pulserer i deres trætte sjæles rødder. De vandrer omkring på gaderne om vinteren som hvide spøgelser dækket af menneskekød, der ryster af ensomhed. De skynder sig til deres arbejde eller hjem, efterlader gaderne tomme som organiserede, smukke og rene ruiner. Det nordiske paradis er fuldstændig tomt i den langvarige og golde vinters kulde", lyder karakteristikken.

Ret beset kunne netop den vel ligeså vel være skrevet af Henrik Nordbrandt. Større er afstanden til "de arabiske stemmer" altså heller ikke, men bogen er en åben dør ind til de mennesker, der fylder Europas centre og lejre, og som de færreste af os møder og lytter til.

Med sine 336 sider er bogen lidt af en mursten. Men skinnet bedrager, for kun de 178 af siderne er på dansk, mens resten er en gengivelse af de oprindelige tekster på arabisk. Og bogen kunne godt have rummet endnu flere sider, for som læser savner man en præsentation af de mange forfattere.

Måske er tanken, at deres tekster skal tale for sig selv, men det havde nu været oplagt med bare nogle få linjers biografier, nu der er tale om en antologi, som vil præsentere forfattere, der vil være ukendt for de fleste danske læsere.

Det lille minus bør dog ikke afholde nogen fra at gå på opdagelse i bogen.

De 20 forfattere er: Zaher Omareen, Safa Khallaf, Amani Lazar, Naguib Mazloum, Odai Al Zoubi, Rana Zeid, Ines al Abassi, Islam Adil, Rahim Hesawi, Aya Chalabi, Rasha al Qasim, Mustafa al Jaradi, Mustafa Haid, Rima Bali, Jan Pet Khorto, Lilas Hatahet, Nader Alkasem, Daro Hansen, Hazem Saimouah og Ahmad Basha.

Deres tekster er oversat fra arabisk af: Naja Bjørnsson, June Dahy, Kræn Kielsgaard Hansen, Anders Hastrup, Linea Vergod Almgren og Martha Flyvholm Tode.