Annonce
Kultur

Stig Tøfting fandt roen i Himalaya: - Det var et godt break at få

Stig Tøfting tilbragte 15 dage i Nepal sidste år sammen med fem andre kendisser. De majestætiske omgivelser fik den tidligere fodboldstjerne til at fundere. - Jeg tænkte på alverdens ting og sager. At få lagt computere og elektronik væk, mærkede savn til kæreste, til børn, til venner og så videre, fortæller han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stig Tøfting fik tid og ro til at nyde udsigten fra Himalaya i Viaplay-programmet "The Journey" og mærkede savnet til kæresten, vennerne og børnene.

Tidligere fodboldspiller Stig Tøfting blev ramt af en ro i Nepals bjerge, hvor han fik mulighed for at gå med sine egne tanker og filosofere over, "hvad der nu lige ramte ham".

Det fortæller han i forbindelse med sin medvirken i Viaplay-programmet "the Journey".

- Det kom i en god periode, hvor jeg havde rigtig travlt med mange ting i arbejdet og privatlivet. Det var et godt break at få, fortæller det 53-årige fodboldidol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At komme ned og se det og se Himalaya var det primære for mig - at komme ned og opleve højderne.

I "The Journey" rejser seks kendte danskere rundt i Nepal i 15 dage. Her prøver de blandt andet kræfter med bjerg- og junglevandring og hovedstaden Katmandus travle byliv.

Med på turen er foruden Stig Tøfting tidligere Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman, journalist og tv- og radiovært Anders Lund Madsen samt skuespillerne Josephine Chavarria Højbjerg, Dulfi Al-Jabouri og Søs Egelind.

- Jeg var ikke førerhund. Jeg gik nede bagved i fred og ro og var ikke den der snakkede mest på turen, lyder det fra Stig Tøfting.

- Hvis man har den forestilling herhjemme, at vi i Danmark skal fortælle alle andre, hvordan de skal leve, burde man nok lige rejse rundt og opleve, hvordan folk i verden lever. Og ikke være så påståelige med, at tingene skal og bør være sådan og sådan, lyder det fra Stig Tøfting. (PR-foto). Foto: Viaplay Group/PR-foto/Free

- I junglen nytter det ikke at snakke, for så forsvinder dyrene. Og i højderne nytter det heller ikke at snakke, for så forsvinder roen.

Med stilheden fik tankerne lov til at få frit spil.

- Jeg tænkte på alverdens ting og sager. At få lagt computere og elektronik væk, mærkede savn til kæreste, til børn, til venner og så videre.

- Og så var det bare spændende at være et sted, hvor vi kom forbi folk, som ikke har goderne, som hovedparten af danskerne har. De lever fra hånden til munden.

Derfor mener Stig Tøfting, at det heller ikke gør nogen skade at komme ud i verden og se, at den muligvis er anderledes, end man forestiller sig, når man er hjemme i Danmark.

- Hvis man har den forestilling herhjemme, at vi i Danmark skal fortælle alle andre, hvordan de skal leve, burde man nok lige rejse rundt og opleve, hvordan andre folk i verden lever. Og ikke være så påståelige med, at tingene skal og bør være sådan og sådan.

Stig Tøfting har været uden for Danmarks grænser flere gange i sit liv - især i forbindelse med sit job.

Stig Tøfting vandrer 15 dage i Nepal sammen med fem andre stjerner i Viaplays rejserealityprogram, "The Journey": journalist Anders Lund Madsen, tidligere Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman og skuespillerne Josephine Chavarria Højbjerg, Dulfi Al-Jabouri og Søs Egelind. (PR-foto). Foto: Henrik Kloch/Viaplay Group/PR-foto/Free

Men når det har været med det formål at opleve og se verden, så plejer det at være daseferier, lyder det fra den tidligere professionelle fodboldspiller.

Og selv om Stig Tøfting udskiftede badebolden med vandresko i Nepal, var rejsen ikke den store udfordring for ham.

- Jeg er god til at tilpasse mig de steder, jeg er. Det mest udfordrende var måske gåturene.

- På en dag kunne vi godt gå i en fem til otte timer, og i bjergene går vi jo ikke op ad almindelige trappetrin. Man er lidt baldret efter det.

Men det er de færreste fysiske anstrengelser, der ikke er godt for noget.

- Jeg smed fem kilo, men dem har jeg så taget på igen efterfølgende, lyder det fra en smilende Stig Tøfting.

/ritzau/

Tankerne fik flyvehøjde i nærheden af verdens højeste bjergkæde, Himalaya. - Jeg var ikke førerhund. Jeg gik nede bagved i fred og ro og var ikke den der snakkede mest på turen, fortæller Stig Tøfting. (PR-foto). Foto: Viaplay Group/PR-foto/Free
  • Seks danskere som medvirker i kommende program på Viaplay
    Stig Tøfting tilbragte 15 dage i Nepal sidste år sammen med fem andre kendisser. De majestætiske omgivelser fik den tidligere fodboldstjerne til at fundere. - Jeg tænkte på alverdens ting og sager. At få lagt computere og elektronik væk, mærkede savn til kæreste, til børn, til venner og så videre, fortæller han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • ST
    - Hvis man har den forestilling herhjemme, at vi i Danmark skal fortælle alle andre, hvordan de skal leve, burde man nok lige rejse rundt og opleve, hvordan folk i verden lever. Og ikke være så påståelige med, at tingene skal og bør være sådan og sådan, lyder det fra Stig Tøfting. (PR-foto). Foto: Viaplay Group/PR-foto/Free
  • THEJOURNEY_S01_STILL_646F50CAB75FA
    Stig Tøfting vandrer 15 dage i Nepal sammen med fem andre stjerner i Viaplays rejserealityprogram, "The Journey": journalist Anders Lund Madsen, tidligere Vild med dans-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman og skuespillerne Josephine Chavarria Højbjerg, Dulfi Al-Jabouri og Søs Egelind. (PR-foto). Foto: Henrik Kloch/Viaplay Group/PR-foto/Free
  • THEJOURNEY_SEASON01__6470714B01B02
    Tankerne fik flyvehøjde i nærheden af verdens højeste bjergkæde, Himalaya. - Jeg var ikke førerhund. Jeg gik nede bagved i fred og ro og var ikke den der snakkede mest på turen, fortæller Stig Tøfting. (PR-foto). Foto: Viaplay Group/PR-foto/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t