Annonce
Landbrug

50 år med Børn & Dyr på Bregentved

Børn & Dyr på Bregentved finder i år sted fra 29.-30. juni. Foto: Niels Okking

Børnedyrskuet på Bregentved kan i år fejre 50-års jubilæum med flere festlige indslag.

Der er i den grad udsigt til en festlig weekend, når Børn & Dyr på Bregentved i weekenden 29.-30.juni slår dørene op. Det er nemlig fem årtier siden, at børnedyrskuet, der i dag ligger på Piberhusfolden ved Bregentved Gods, så dagens lys for.

50-års jubilæet bliver fejret med flere spændende indslag. Om lørdagen kan eventyrlystne sjæle få en på opleveren med et renæssance-riddershow. Her kan man opleve ilddrengene Anton & Frederik, der nok skal fyre op under publikum, og overvære en drabelig ridderdyst og masser af sværdkamp.

Samme dag kan man også få gang i rytmeboksen, når Kalle fra Ramasjang optræder med sit store trommeshow.

Om søndagen optræder Ulla Abdullas Cocobongoband med et show, der tager udgangspunkt i et originalt og iørefaldende sangunivers. Børnene kan tage fantasien i hånden og rejse med til CocobongoLand og møde Sille Krokodille, Solsorten Skralde, Loppen Bobbe og Indianerhøvdingen og hans uartige sønner Lille Ørn & Lille Bjørn. Der bliver rig mulighed for, at synge med på de fængende omkvæd og få gang i danseskoene.

Du kan tilmelde dig nu

Der er åbnet for tilmelding til årets Børn & Dyr. En af de mange familier, som glæder sig, er fysioterapeut Linda Blæsbjerg, hendes mand og deres to piger Caroline på ni år og Nicoline på 10 år. De bor på en nedlagt landejendom ved Førslev.

- Vi ser altid frem til den weekend, og når det nu ovenikøbet er et jubilæum, er der sikkert endnu mere i støbeskeen. Jeg har selv udstillet med 4H, som mine piger gør nu, og det er en skøn tid.

Lindas døtre stiller op med deres to ponyer. Som hedder henholdsvis Athena og Pandorah.

- Inden børnene var gamle nok til at gå i ringen med deres heste, udstillede de kaniner. Og uanset om du udstiller de langørede, hunde eller geder og får, er det på alle måde en lærerig proces. Som forældre er jeg rigtig glad for, at mine tøser møder nye mennesker og skaber nye relationer på kryds og tværs. Det former deres hverdag og menneskelige egenskaber, så det hele ikke bare foregår omkring internettet, fortæller Linda.

Børn & Dyr på Bregentved foregår i weekenden 29.-30. juni.
Alle børn kan deltage uanset medlemskab af 4H eller ej.
Hesteudstillere skal være født i 2011 eller før.
Det er muligt at overnatte i telte, som er under opsyn hele døgnet af voksne frivillige hjælpere. Der må ikke overnattes i eget telt i teltlejren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børnene slippes løs

Samtidig foregår det hele i trygge og professionelle rammer, påpeger Linda Blæsbjerg.

- Her slipper man så at sige børnene løs, man bliver faktisk lidt overflødig som mor og far. For der er hjælpere over det hele, og alt er veltilrettelagt.

Og selvom der er flere måneder til, at det hele går løs, er familien fra Førslev allerede i gang med de første forberedelser. Tilmeldingen er i hus, men der er meget mere som skal være på plads.

- Lige nu er mine piger i gang med at planlægge, hvordan navneskilte til ponyen skrives, hvordan mane og manke skal se ud og meget andet. Forberedelserne fylder lige nu, og de er ved at læse op på, hvad ponyen spiser, dens naturlige instinkter og meget andet. Og det er måske det allerbedste ved Børn & Dyr på Bregentved. At børnene bliver ansporet til at være nysgerrige, søge viden og blive klogere, slutter hun.

Man kan tilmelde sig på www.bornogdyr.dk

  • Børn & Dyr på Bregentved finder i år sted fra 29.-30. juni. Foto: Niels Okking
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen