Behov for flere efterafgrøder

Danske landmænd har frivilligt sagt ja til at så cirka 105.000 hektar efterafgrøder og er stort set i mål med den frivillige indsats, der skal beskytte vandmiljøet mod de lempelser, der blev givet i Fødevare- og landbrugspakken.

Samlet set skal der dog lidt mere til, lyder det fra Miljø- og Fødevareministeriet, og derfor vil landmænd i udvalgte områder blive mødt af et obligatorisk krav om at udlægge 2.750 hektar efterafgrøder.

- Jeg er dybt imponeret over den indsats, danske landmænd har ydet for at nå i mål. Vi er så tæt ved målstregen ad frivillighedens vej, at det kun er nødvendigt at etablere en lille smule ekstra efterafgrøder. Det illustrerer jo, at de, der har den første og største interesse i at passe godt på vores jord, er dem, der lever af den, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Han vil i den forbindelse gøre, hvad der er muligt for at mindske det administrative bøvl for landmændene. Blandt andet vil det være muligt for landmænd at bruge mindre kvælstof i stedet for at udlægge efterafgrøder.

- Jeg ved, at nogle landmænd selvfølgelig helst ville være fri for at blive mødt af et obligatorisk krav, men det var desværre nødvendigt for, at vi kan være trygge ved, at vores vandmiljø ikke lider overlast. Nu gør vi, hvad der er muligt for at mindske bøvlet for de landmænd, der skal udlægge de ekstra efterafgrøder, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Efterafgrødeordningen er lavet for at sikre imod en negativ effekt som følge af de lempelser, der blev besluttet med Fødevare- og landbrugspakken.

Efterafgrøderne skal udlægges i bestemte områder, hvor det konkret er vurderet, at der er behov.

Fra næste år indføres den målrettede regulering, som også skal sikre et forbedret vandmiljø. Med målrettet regulering kan landmændene anvende efterafgrøder og en række andre virkemidler til at opnå miljømålene. Det skaber forbedrede muligheder for, at landmændene kan indfri miljømålene frivilligt.dmj