EU-krav om 100 procent økologisk foder er på vej, og derfor har forskere fra Aarhus Universitet kortlagt mulighederne for at dyrke dansk proteinfoder til økologiske grise og fjerkræ.
Dansk dyrkede bælgplanter, protein fra grøn biomasse og mel fra muslinger kan blive fremtidens foderkilder til økologiske landbrugsdyr. EU-Kommissionen lægger nemlig op til, at øko-dyrene fremover skal have 100 procent økologisk foder. I dag må landmænd fodre økologiske grise og fjerkræ med op til fem procent ikke-økologisk foder.
Det økologiske landbrug i Danmark bliver derfor ifølge DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug stillet over for nogle udfordringer i forhold til at skaffe økologisk foder nok og sørge for, at de fleste råvarer er dyrket i eller nær Danmark, så bæredygtighedsprincippet opretholdes.
Miljø- og Fødevareministeriet har bedt Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet om at kortlægge mulighederne for at producere proteinfoder i Danmark. Resultaterne er nu samlet i DCA-rapporten ”Dansk proteinfoder til økologiske, enmavede husdyr – faglige muligheder og udfordringer”.
Ifølge rapporten er det en udfordring at være selvforsynende med økologisk foder i Danmark. Rapporten peger dog også på en lang række muligheder for alternative proteinkilder.
- Vi vurderer, at det på den lange bane er muligt at forsyne grise og fjerkræ med danskdyrket, økologisk protein. Det kræver dog, at der satses på flere forskellige typer af proteinkilder, og at de økologiske landmænd bruger fodringsstrategier, som udnytter kvaliteten af grovfoder, samt giver dyrene øget mulighed for at æde planter, insekter og orm på deres udearealer, siger Sanna Steenfeldt, som er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag rapporten.
Bælgplanter som lupin, hestebønne og ært har et højt proteinindhold og kan med fordel dyrkes i Danmark, men indholdet af methionin er lavt og dermed ikke en ideel proteinkilde til fjerkræ. Det samme gør sig gældende for raps, hampefrø, esparsettefrø og quinoa, som desuden yder et højt bidrag til aminosyreforsyningen hos de enmavede dyr.
Ifølge forskerne kan en løsning være at dyrke sojabønner, da det er en god protein- og aminosyrekilde til enmavede dyr som grise og fjerkræ. Forsøg med dyrkning af sojabønner i det sydlige Danmark har vist gode resultater med sojabønner af høj kvalitet, men ifølge forskerne skal der nye sorter til med højere udbytter for at komme i betragtning som en væsentlig hjemmedyrket proteinkilde.
Rapporten peger også på, at protein kan udvindes fra grøn biomasse som rødkløver, kløvergræs og lucerne. Forskere fra Aarhus Universitet er netop i gang med at undersøge fordele og udfordringer ved at fodre fjerkræ og grise med det grønne proteinfoder, og ifølge Sanna Steenfeldt er resultaterne fra de indledende forsøg positive.
Muslinger kan også komme i grisenes og hønsenes fodertrug, da mel fra muslinger er proteinfoder af høj kvalitet. Ifølge rapporten er der dog en stor udfordring i at holde omkostningerne nede, når melet skal produceres, da skallerne skal fjernes, inden det kan bruges til foder.