Den tavse viden går tabt

- Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt vi overvurderer de formelle kompetencer i landbrugsuddannelsen, så vi ikke ruster den unge tilstrækkeligt til at kunne klare de krav, som venter forude.

- Vi fokuserer nok for meget på de kompetencer, der kan måles og vejes, og som udtrykkes i et tal på et eksamensbevis. Personligt har jeg aldrig tillagt mine egne eksamensbeviser ret meget. Endnu mindre har karakteren haft betydning i de mange ansættelsessituationer, jeg har været i. Min interesse har de seneste år mere kredset om de uformelle kompetencer.

Sådan udtrykte Niels Quist-Jensen det i sit indlæg ”Krav til kompetencer og kompetenceudvikling for fremtidens landmænd” på Landhusholdningsselskabets efterårskonference på Landbohøjskolen.

Hans tilgang til emnet var ikke den traditionelle, som de fleste andre talere sikkert ville anvende, som ville dreje sig hen imod de eksakte, målbare faktorer. Derimod var Niels Quist-Jensen omkring parametre, som mange sikkert vil kalde for de bløde.

Niels Quist-Jensen har en baggrund som forstander i 25 år på Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk og har derfor en solid baggrund for at kunne vurdere de krav og kompetencer, som fremtidens landmænd skal kunne tackle. Sideløbende har han drevet - og driver fortsat - et landbrug på 150 hektar.

Tillige har han været formand for Danske Landbrugsskoler og har dermed været med til at skabe rammerne og indholdet i landbrugets uddannelser. Og der er en del, som bekymrer ham netop omkring uddannelserne.

- Jeg elsker at bruge isbjerget som billede. Som bekendt er det kun en tiendedel af isbjerget, som rager op over vandet. Hvis vi siger, at de formelle kompetencer, som er den del af isbjerget, vi ser over vandet,
så er der altså en masse kompetencer under vandet, sagde Niels Quist-Jensen.

Blandt de uformelle kompetencer - den del af isbjerget under vand - nævnte han områder som erfaring, dømmekraft, ordentlighed, samarbejdsevne, dannelse og refleksion.

De uformelle kompetencer kan også kaldes for ”tavs” viden, som ikke får lov at vægte i det omfang, den bør. Det er den viden, man opnår igennem sine egne oplevelser, mente han.

- Det bekymrer mig også, at der er så få elever, som engagerer sig i omverdenen, læser aviser, bidrager i debatten og deltager i kulturelle arrangementer på landbrugsskolen og i lokalsamfundet. Mit råd til de unge er derfor: Følg med i samfundsdebatten og i kulturlivet. Deltag i netværksgrupper, skab relationer, gå til koncerter, rejs ud, sagde Niels Quist-Jensen.

Landbrugsskolerne rådede han til at ansætte lærere, der ikke er bange for at tage kulturelle, politiske og filosofiske emner op i undervisningen, for meget fagligt stof kan klares hurtigt, hvis det er sat ind i den rigtige sammenhæng.

- Hvis ikke landbrugsskolerne selv vil prioritere dannelse højere - ud over at lære eleverne at sidde pænt ved spisebordet og møde til tiden - så er det vist på tide, at Landbrug & Fødevarer opretter et omrejsende korps af filosoffer, psykologer, teologer og kunstnere til at putte lidt almen dannelse og dømmekraft ind i elevernes - og lærernes - hjerner, pointerede han.