Annonce
Landbrug

En tur i æbleplantagen hos Lærkehøj

Maren Korsgaard (tv.) guidede på temamødet de fremmødte en tur rundt i Lærkehøjs frugtplantage og gav gode tips til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Foto: Denny Michael Jakobsen

Temamøde om økologisk frugtavl bød på rundtur hos Lærkehøj Økologisk Frugt i Kagerup, der drives af Maren Korsgaard og Mikael M. Andersen.

35 fortrinsvis fritidsavlere med interesse for økologisk frugtavl mødte 19. juni op i æbleplantagen hos Maren Korsgaard og Mikael M. Andersen hos Lærkehøj Økologisk Frugt, hvor der var temadag.

Økologisk VKST, hvor Maren Korsgaard er konsulent, var arrangør af temadagen, hvor konsulent Birgit Ingvorsen fra Seges fortalte nyt om økologisk arealtilskud, mens Maren og Mikael fortalte om deres erfaringer med økologisk æbleavl.

På Lærkehøj i Kagerup sydvest for Holbæk har de siden 1988 drevet 4,4 ha. I dag er de 3,7 ha æbleplantage med forskellige æblesorter som Collina, Discovery, Holsteiner Cox, Pinova, Alkmene og Rød Aroma. I alt er der 4.000 æbletræer. Derudover er der også lidt blommer og pærer. På Lærkehøjs græsmarker græsser to kvier også fra maj til oktober hvert år.

Maren og Mikael har også altid haft grise til at gå og rode mellem æbletræerne i starten af august, som de så sælger igen til jul. De har også tidligere haft får.

- Men får æder alt, så vi hegnede dem ude, og nu har vi droppet dem helt. Vi har også dyrket græskar mellem træerne, da vi plantede dem, men træerne skygger for meget nu, så der er ikke rigtig plads til græskarrene længere, fortalte Maren.

Maren Korsgaard (tv.) har sammen med Mikael M. Andersen drevet Lærkehøj Økologisk Frugt, siden de første frugttræer blev plantet i 2004. Birgit Ingvorsen, konsulent i Seges, opdaterede deltagerne om de nyeste regelændringer inden for økologisk frugtavl. Foto: Denny Michael Jakobsen

Kun lidt gødning

- Vi gøder frugttræerne, men de har et lavt gødningsbehov. Vi giver en blanding med ærter, hestebønner og lupiner, der er knust. Vi går med en trailer og fordeler gødningen med en foderskovl. Der er vel cirka en foderskovl til syv træer, eller cirka 500 kg gødning pr. ha, fortalte hun videre.

Derudover har de i år investeret i en græsklipper, der kan kaste græsset til side, så det kan være med til at gøde jorden under æbletræet. Gødningen gives i øvrigt på baggrund af en bladanalyse fra et laboratorium.

Beskæringen af æbletræerne klares med en elektrisk saks, som suppleres efter behov af en lille sav. Plukningen klarer de selv med hjælp fra to medhjælpere, og de bruger en plukkepose, som sidder på en rem hen over skuldrene.

- Til ukrudtsrensningen bruger vi en Tournesol, den koster cirka 25.000 kr. Den er mekanisk og har et vægtlod, der følger terrænet, men den har den ulempe, at den kun renser øverligt. Den tager ikke rødderne med, fortæller Mikael, inden han demonstrerer ukrudtsrenseren, som nok renser skånsomt rundt om æbletræerne, men ikke helt når i dybden.

24 procent af al frugt og bær i Danmark dyrkes økologisk.
Det samlede økologiske æbleareal i Danmark var i 2018 på 445 ha.

Lærkehøj benytter en Tournesol-ukrudtsrenser til at rense mellem frugttræerne, som Mikael M. Andersen demonstrerede. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Blomster og duftsporer

På turen rundt i plantagen blev der også talt om sygdomme. Blandt andet blev der fundet lidt meldug enkelte steder.

- Man skal bare plukke melduggen af, så breder det sig ikke rigtig, fortalte Maren.

Hun advarede også mod at gøde for meget, da sygdomme som meldug og løvtrækræft kan blive forstærket af gødningen.

Med hensyn til skadedyr er Lærkehøj plaget af mosegrise, og her er der ikke andet at gøre, end at sætte fælder op.

For at undgå angreb af viklerlarver hænger der rundt om i æbleplantagen i øverste tråd såkaldt feromonforvirring, som er snøre med duftsporer, der forvirrer æbleviklerne. Derudover planter Maren og Mikael blomster for at få insekterne til at flyve derover og fuglekasser for at tiltrække mejser, der kan spise insekterne.

- Vi har forsøgt at så blomsterstriber imellem rækkerne, men de blev hurtigt udkonkurreret af græsset. Det er vigtigt at tromle efter såning. Det er den eneste måde at få det til at spire, pointerede Maren.

Der blev lyttet interesseret for at få inspiration med hjem fra mødet. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kølerum giver holdbare æbler

Da regnskyerne begyndte at true, fortsatte turen over til mosteriet, som ligger i en for fem år siden nyopført bygning, der også huser kølerum og pakkeri/altmuligrum.

- Vi har investeret i omegnen af en mio. kr. i bygningen. Kølerummet er godt til de første æbler, vi høster i august, så holder de længere, fortalte Maren.

Midt i rummet står også et gammelt sorteringsanlæg fra 1950'erne.

- Det er fordi, vi sælger æbler til en grossist, der vil have æblerne i specifikke størrelser, sagde hun.

Anlægget sørger for sortere æbler i den ønskede størrelse, når æblerne hældes ned i maskinen.

Lærkehøj sælger spiseæbler til bl.a. Københavns Grønttorv og Københavns Fødevarefællesskab, cider-æbler til Per Kølster, most-æbler til Æblerov og Grim Frugt og pærer og blommer til Københavns Fødevarefællesskab.

Efter de første mange år at have haft kløvergræs, får og lidt grise på gården, blev de første frugttræer plantet i 2004. En deltager spurgte om, Maren og Mikael ville plante træerne anderledes, hvis de kunne plante om med den viden, de har i dag.

- Vi ville jo nok plante træerne lidt anderledes. Nogle af sorterne står lidt for hulter til bulter, det opdager man, når man skal i gang med at plukke dem, svarede Mikael.

Maren Korsgaard og Mikael M. Andersen har anskaffet sig dette gamle sorteringsanlæg fra 1950'erne, som kan sortere æblerne i den af grossisten ønskede størrelse. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Omlægningstillæg målrettes nye økologer

Konsulent Birgit Ingvorsen fra Seges fortalte de fremmødte om Økokataloget.dk, som er en genvej til produkter godkendt til økologisk brug. På hjemmesiden findes gødninger, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelse og frø.

- Det er et forsøg på at gøre det nemmere. Det er smart at have alle oplysninger samlet et sted, sagde hun.

Derudover kunne hun fortælle, at man som noget nyt i år ikke længere kan få omlægningstillæg, hvis man som økolog vil udvide med nye økoarealer.

- Der er kommet så mange nye økologer, at det er blevet sparet væk, sagde Birgit Ingvorsen.

Vil man tilplante arealer med frugt og bær til efteråret/vinteren, er der frist for ansøgning om Økologisk Arealtilskud og frugt/bær-tillæg 23. august 2019.

Frugt/bær-tillægget bliver kun givet til arealer med godkendte frugt- eller bærafgrøder, som opfylder det fastsatte minimums-plantetal. 17. april 2020 er der frist for plantning, hvis man skal opfyldes plantetallet for frugt og bær.

1. september 2019 er i øvrigt sidste omlægningsdato for at få Økologisk Arealtilskud i 2020.

Maren og Mikael fik for fem år siden opført denne bygning, som huser kølerum, mosteri og pakkeri/altmuligrum. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Maren Korsgaard (tv.) guidede på temamødet de fremmødte en tur rundt i Lærkehøjs frugtplantage og gav gode tips til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Maren Korsgaard (tv.) har sammen med Mikael M. Andersen drevet Lærkehøj Økologisk Frugt, siden de første frugttræer blev plantet i 2004. Birgit Ingvorsen, konsulent i Seges, opdaterede deltagerne om de nyeste regelændringer inden for økologisk frugtavl. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Lærkehøj benytter en Tournesol-ukrudtsrenser til at rense mellem frugttræerne, som Mikael M. Andersen demonstrerede. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Der blev lyttet interesseret for at få inspiration med hjem fra mødet. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Maren Korsgaard og Mikael M. Andersen har anskaffet sig dette gamle sorteringsanlæg fra 1950'erne, som kan sortere æblerne i den af grossisten ønskede størrelse. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Maren og Mikael fik for fem år siden opført denne bygning, som huser kølerum, mosteri og pakkeri/altmuligrum. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen