Fortidens glans på slottet er blegnet

En stor del af livet har han levet på et slot på et pitoresk sted og været priviligeret. Fortidens glans er dog blegnet en kende, idet jagtkongen Frans Marcher, kaldet "Bulder", der runder 85 år 25. februar, nu frister tilværelsen i en lille lejlighed i Kaj Munks Kollegium i gaden i Maribo med digterpræstens navn. Huset har engang rummet en privat realskole, og han har gået i skole og fik mellemskoleeksamen her. Lejligheden, som han bor i, var dengang beboet af en lærer Bach.

- Jeg har ikke brug for mere plads til mig selv og klarer mig fint her, smiler Frans Marcher. Han lægger dog heller ikke skjul på, at han forregnede sig, da han efter salget af Søholt Gods, som han overtog efter sin far, Eiler, i 1975 og drev til 1995, før han solgte det og blev boende som lejer på stedet i 15 år indtil 2010.

- Fordi jeg til den tid så ville være 76 år, regnede jeg med, at jeg så ikke ville være til noget, siger Frans Marcher, der dog var frisk som en havørn og efter lejemålets ophør flyttede ind i sin villa på Refshalevej i Maribo, men da han efter råd solgte den, tabte han stort på salget på grund af finanskrisen.

Livet igennem har landbrug og jagt været ledetråde. Indtil dato har han nedlagt 102.760 stykker vildt og er Danmarks ukronede jagtkonge. Jagtudbyttet fylder tre jagtjournaler, og det faldt naturligt for ham at fortælle om sit eventyrlige liv i bogen "Frans Marcher - en jagtlegende fortæller", redigeret af Lise Wied Kirkegaard.

- Bogen var ikke blevet til noget, hvis jeg ikke havde mødt Lise på Knuthenborg, og det var i sidste øjeblik, vi kom i gang i 2014. Jeg får meget ros for bogen, og da jeg for kort tid siden blev inviteret på middag af Lise på Fiskebæk Mejerigård, som jeg engang har forpagtet, kom en mand hen til mig og spurgte, om jeg ikke var Frans Marcher, og om jeg kunne skaffe ham min bog? Fordi jeg havde taget en bog med, kunne jeg sælge ham den, hvilket han blev glad for.

Med en luftbøsse, som han fik af sin far som otteårig, lagde han kimen til sit eventyrlige jægerliv, da han 29. marts 1942 skød sin første gråspurv på Aalholm, hvor faren var godsforvalter og tændte på jagt. Efter at være flyttet ind på Søholt Slot skød han her 225 gråspurve i 1944. I alt har han afsjælet 800 gråspurve, men de tæller ikke med i udbyttetallet på 102.760.

Gennem en lang årrække har han pr. år nedlagt mellem 1.500 og 2.000 stykker vildt, et enkelt år endda over 3.000.

Totalt set har han nedlagt 27.989 fasaner, 929 skovsnepper, 2.749 agerhøns, 30.793 ænder, heraf 4.793 krikænder, 2.480 harer, 265 stykker dåvildt, 801 stykker råvildt 23.569 ringduer og udenlandske duearter, 57 stykker kronvildt, 30 vildsvin, 20 sæler, heraf 17 på Rødsand, 146 kaniner og fire elge. Dertil afrikanske og asiatiske arter.

- Sidste år nedlagde jeg blot 22 stykker vildt, men det gør ikke noget. Sidste gang, jeg var på jagt, var 28. december, hvor jeg nedlagde fem fasaner og en krikand.

Et hus i Spanien, som han arvede efter sin mor, har han foræret til datteren af andet ægteskab, Eva, gift med baron Nicolas Bertouch-Lehn, Lungholm. Parret bor på Højbygaard, og her hænger trofæer, der ikke er plads til i lejligheden i Maribo, og andre igen er solgt. Hun har fået besked på, at når han ikke er mere, så skal hans jagtjournaler og fotos afleveres til jagtmuseet, fordi materialet er værdifuldt for eftertiden. Udover datteren har han fra sit første ægteskab sønnen, Holger, Høvængegård, der bliver 60. 1. april.

- Hvis jeg havde mulighed for at leve mit liv om, var der intet, jeg ville ændre på. Årene som lejer på Søholt har været den bedste tid af mit liv, fordi jeg nød livet og jagten i fulde drag, uden at skulle bekymre mig om at kunne holde sammen på ejendommen. Jeg fortryder dog, at jeg ikke fik behandlet en diskusprolaps, som jeg fik, da jeg undervurderede vægten af en nedlagt sæl på Rødsand. Jeg er opereret tre gange for diskusprolaps og har gennemgået fire hofteoperationer. Nu er det højre skulder, det er galt med, og hvis den ikke kommer i orden, så holder jeg op med at gå på jagt, fordi jeg ikke kan løfte haglbøssen.

Ikke at han beklager sig. Han er bevidst om, at han har været priviligeret livet igennem, og han efter sin egen opfattelse sådan set ikke har noget til gode.