Annonce
Landbrug

Lammefjorden støtter brysterne

Kartofler og gulerødder sælges til støtte for Kræftens Bekæmpelse.

For fjerde gang er Lammefjordens Grøntsagslaug med på holdet, når kampagnen Støt Brysterne ruller ud over Danmark i seks uger med start i uge 38.

Som i de foregående år vil særlige Støt Brysterne poser med kartofler og gulerødder være at finde i dagligvarebutikker landet over. For hver pose, der sælges, giver grøntsagsproducenterne på Lammefjorden 50 øre til Kræftens Bekæmpelse, som står bag kampagnen.

- Der har i alle årene været fuld opbakning fra medlemmernes side, siger Hans Møller Olsen, formanden for Lammefjordens Grøntsagslaug. Det gælder både de avlere, som dyrker gulerødderne og kartoflerne, og de virksomheder på Lammefjorden, som pakker produkterne.

- Vi er også taknemmelige for, at detailhandelen igen er med på den gode idé og sørger for at få vores Støt Brysterne-poser præsenteret på den bedst mulige måde for forbrugerne, siger Hans Møller Olsen.

Lammefjordens Støt Brysterne-kartofler og gulerødder kan i de næste seks uger købes i bl.a. Coop-butikker, Meny og butikker under Salling Group.

- Butikkerne har bestemt medvirket til, at vi i de tre foregående år har kunnet støtte den gode sag med ganske pæne beløb. Og frem for alt har forbrugerne også bakket vores initiativ op, hvilket vi både er stolte og taknemmelige over, siger Hans Møller Olsen.

Forbrugerne går op i sunde fødevarer

At forbrugerne går op i sunde og indbydende fødevarer, kunne Hans Møller Olsen og Lammefjordens Grøntsagslaug ved selvsyn konstatere, da lauget forleden deltog i den store Food Festival i Aarhus.

- Endnu en gang kunne vi glæde os over meget stor interesse for vores produkter. Vi talte med rigtig mange forbrugere, som både var positive og nysgerrige. På standen præsenterede vi dem for de kendte lammefjordsprodukter, men også for grøntsager, som normalt kun sælges i specialbutikker, nemlig beder og gulerødder i andre farver, bemærker formanden.

Hos Kræftens Bekæmpelse er der også glæde over, at samarbejdet med Lammefjorden fortsætter.

- Det er flot, at producenterne har fremstillet særlige Støt Brysterne-emballager og på den måde også er med til at øge opmærksomheden omkring brystkræft. Hver krone gør en forskel, og Lammefjordens støtte er medvirkende til, at vi kan fortsætte vores arbejde med at forske, forebygge og hjælpe de brystkræftramte, siger Lotte Rask, kampagneansvarlig for Støt Brysterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrket på tidligere havbund

Gulerødder og kartofler er de to dominerende produkter fra den inddæmmede del af Lammefjorden i Nordvestsjælland. Det er et areal på 55 kvadratkilometer.

2017 er det 15. år, hvor Kræftens Bekæmpelse kører kampagnen Støt Brysterne i efteråret. I Danmark lever omkring 64.400 kvinder med brystkræft.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen