Annonce
Landbrug

Landbruget i den grønne førertrøje

Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Foto: Privatfoto

Kommentar fra Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer

Af Anne Arhnung,

administrerende direktør

i Landbrug & Fødevarer

NYTÅRSHILSEN: Endnu et år er gået, og man kan vist roligt kalde det et grønt et af slagsen.

Den grønne omstilling har været på alles læber i 2019 både med den svenske Greta Thunberg, der har rejst verden rundt med sine klimaaktivistiske budskaber, men også herhjemme har det fyldt meget.

I landbrugs- og fødevareklyngen startede vi året med et nyt samarbejde med henblik på den grønne dagsorden. Nemlig vores udspil "Fælles Løsninger" som vi præsenterede sammen med Danmarks Naturfredningsforening.

Her tog vi første skridt i den retning, der kom til at fylde resten af året og lagde et konkret udspil på bordet til politikerne blandet andet med ammoniakindsatsen og udtagning af lavbundsjord i landbruget. Begge dele til gavn for klima, natur og landbrug.

Netop udtagning af lavbundsjord blev et stort emne også folketingsvalgkampen, hvor vi fik tilkendegivelser fra stort set alle partiledere hele vejen rundt, der mente, at det var en god idé.

Ved indgangen til december høstede vi så frugten af vores arbejde og med finansloven fik vi penge til netop udtagning af lavbundsjord. Det giver os mulighed for at komme videre med den grønne omstilling, og selvom det ikke får os i mål, så er det en rigtig god start.

For netop den grønne omstilling har også været et stort hjertebarn personligt for mig i det forgangne år og bliver det også fremover. Særligt vores lancering af klimavisionen for fødevareerhvervet i begyndelsen af året har - for mig at se - været et højdepunkt.

For det er vigtigt, at vi går foran og selv definerer vores fremtid. Det har danske landmænd og fødevarevirksomheder gjort i årtier med godt landmandskab og en tradition for at forny os. Og derfor arbejder vi mod at producere vores danske fødevarer klimaneutralt senest i 2050.

Det viste vi også med præsentationen af projektet SkyClean, hvor vi sammen med flere andre arbejder på at omdanne gyllen fra køerne til klimaeffektivt flybrændstof. Det er i sandhed et projekt, som løser flere problemer på én gang; mere grøn flytransport og samtidig har det potentiale til at reducere landbrugets klimaudledning med 50 pct. Kan vi bidrage fra landbrugets side, vil det være helt fantastisk.

Det er noget af det, vi skal arbejde endnu mere videre med i 2020. For vi er langt fra mål, og det kræver endnu mere forskning, så vi kan opfinde de løsningerne.

Regeringen har sat 1,5 milliarder kroner af til grøn forskning, og de penge får vi stærkt brug for i fødevareerhvervet for at komme i mål.

Den generelle usikkerhed på verdensmarkedet fylder også med brexit og konflikten mellem Kina og USA. Der er brug for mere fri og fair handel.

Heldigvis har vi i den danske fødevareklynge været gode til at skabe nye handelsrelationer i det forgangne år, og det vil vi fortsat også have fokus på i året, der kommer. Særligt har danske svineproducenter nydt godt af en ellers trist situation i Kina, hvor svinepesten raser. Netop den frygtede sygdom vil vi gøre alt for at undgå kommer til Danmark, for så slutter eksporteventyret for alvor på et snuptag.

Jeg ønsker alle et godt nytår, og jeg ser frem til det nye år, hvor vi stensikkert også kommer til at arbejde videre med vores klimaindsats og den grønne omstilling.

  • Anne Arhnung, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Foto: Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing