Annonce
Landbrug

Landbrugsskoler vil have samfundsaccept tilbage

Jens Munk Kruse (tv.), formand for Danske Landbrugsskoler, og Henrik L. Jensen, forstander på Landbrugsskolen Sjælland, ønsker en stærkere relation mellem landbrugsskoler og det omgivende samfund.

Der er brug for at bygge bro mellem land og by, hvis der skal rekrutteres flere elever til landbrugsskolerne, lød parolen fra landbrugsskolernes fælles årsmøde.

Svage relationer til det omgivende samfund spænder ben for landbrugsskolernes muligheder for rekruttering af nye elever. Derfor melder landbrugsskolerne sig nu ind i kampen om at samle land og by.

- Folk er blevet fremmedgjorte overfor landet. De har mistet den kulturelle horisont, og derfor skal vi hjælpe med at bygge bro mellem by og land, så folk kan finde ud af, at vi alligevel ikke er så langt fra hinanden, siger formand for Danske Landbrugsskoler, Jens Munk Kruse, som til daglig er forstander på Dalum Landbrugsskole.

Sammen med repræsentanter fra alle jordbrugets uddannelser var han forleden til fælles årsmøde på Landbrugsskolen Sjælland og her stod spørgsmålet om rekruttering højt på dagsordenen.

- Der er alt for meget fokus på høj indtjening og prestige i lange boglige uddannelser, når de unge vælger uddannelse. Vi skal bryde den logik og blive bedre til at fremhæve værdien af at være dygtig til noget praktisk, siger forstander for Landbrugsskolen Sjælland, Henrik L. Jensen, der var vært for årsmødet.

Blandt landbrugsskoleforstanderne er der bred enighed om, at vejen frem er at skabe en tættere relation mellem skolerne og det omgivende samfund.

- Det kan for eksempel være ved at sende vores elever ud i lokalsamfundet, hvor de vil blive tvunget til at forholde sig aktivt til omverdenens krav og forventninger til fremtidens fødevareproduktion, siger Henrik L. Jensen.

Formanden for Danske Landbrugsskoler tilføjer:

- Det kan bare ikke nytte noget, at vi går rundt og synes, vi er superfede, hvis de unge synes, vi ligner nogle gamle triste mænd. Det er lidt ligesom en Fiat Multipla. Den er super praktisk, fyldt med gode detaljer, men meget lidt sexet. Det samme gælder desværre lidt for vores uddannelser. Vi skal simpelthen blive bedre til at sælge os selv over for de unge, siger Jens Munk Kruse.

Repræsentanter fra alle jordbrugets uddannelser var forleden samlet til fælles årsmøde på Landbrugsskolen Sjælland.
  • Jens Munk Kruse (tv.), formand for Danske Landbrugsskoler, og Henrik L. Jensen, forstander på Landbrugsskolen Sjælland, ønsker en stærkere relation mellem landbrugsskoler og det omgivende samfund.
  • Repræsentanter fra alle jordbrugets uddannelser var forleden samlet til fælles årsmøde på Landbrugsskolen Sjælland.
Annonce
Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing