Godsejer er ny formand for Danske Vandløb, og han forudser kæmpe problemer fremover med våde marker som følge af klimaændringer.
På årsmødet i Landøkonomisk Selskab gav bestyrelsesmedlem Helge Danneskiold-Samsøe, der driver Øllingsøe Gods på Vestlolland som ottende generation, en fyldig orientering om Danske Vandløb, som han sidste år blev formand for.
- Støt stigende nedbør giver os landmænd kæmpe udfordringer med oversvømmede marker. Mange af vores vandløb skal i fremtiden føre dobbelt så meget vand i årene mellem 2050 og 2100 i forhold til perioden fra 1961 til 1990. Derfor skal der fokuseres på klimatilpasning, da klimaændringerne i høj grad kræver handling, påpegede han.
Oversvømmelser har kostet hans egen bedrift 700.000 kr. Det er især Ryde Å, der løber igennem markerne, der volder problemer.
Helge Danneskiold-Samsøe oplyste, at der er udbetalt over to milliarder kroner i erstatning i årene 2006 til 2014 til dækning af oversvømmelsesskader, men de nuværende regulativer tager ikke højde for den igangværende klimaændring, der kræver mindst 50 procents større fremtidig vandafledning.
- Druknede produktionsjorder betyder mindre opbygget plantemasse, tab af næringsstoffer og mere vand i åen. Eksempelvis binder ekstra tre ton hvede pr. hektar omtrent en halv måneds ekstra nedbør på en vækstsæson, nævnte han.
Tjek arealet
Helge Danneskiold-Samsøe opfordrede til at tjekke afgrænsningen af vandløb.
- For vandløb på kort udpeget som lidt større end 10 kvadratmeter, er det vigtigt at tjekke, om de vitterligt er større end det. Vandrammedirektivet i EU stiller nemlig ikke krav om medtagning af vandløb under 10 kvadratmeter. Her taler vi om overimplementering, når man fra danske side medtager vandløb under dette areal, og bør derfor tages ud, sagde formanden.
Han gav fire eksempler på løsninger. Den billigste er at fokusere på ruheden ved at fjerne grøde og slå skråningerne på vandløbene. Den næstbilligste gælder dybden. Her kan man oprense åen og afskrabe siderne. Den næstdyreste løsning er at rave åen bredere, og endelig er den dyreste løsning at ændre på faldet.
Landøkonomisk Selskab
Landøkonomisk Selskab blev oprettet i 2000 som en fusion mellem Sorø Amts Økonomiske Selskab (1833) og Præstø Amts Landboforening (1839) med det hovedformål at være talerør på de østlige øer, primært for de professionelle heltidsbrug.
Foreningen er en fuld ligeberettiget landboforening med medlemskab af Østlige Øers Landboforeninger og L&F, og medlemmerne har samme rettigheder og fordele som medlemmer af enhver anden landboforening på de østlige øer.
Bestyrelsen har 12 medlemmer, og sekretariatet, under ledelse af Charlotte Frimer Petersen, har til huse på Fulbyvej i Sorø. Landøkonomisk Selskab yder ingen rådgivning, så medlemmerne kan frit vælge rådgivning, hvor de ønsker det.
Foreningen har disse primære mærkesager: Generationsskifteafgift, Kvælstofkvoter, Pesticidafgifter, Naturbevarelse samt Grøn Vækst.